Vi lagde stille og roligt fra land i runde 7 med en forholdsvis sikker 2-0 sejr til Wigan over oprykkerne fra Wolverhampton. Jeg har på forhånd dømt Wigan til nedrykning i denne sæson og selv om de fortsat er langt fra imponerende har de dog alligevel formået at skrabe point sammen samt fået lidt mere styr på spillet, så måske ender de alligevel med at overleve i PL. Wolverhampton får det svært og ligner en klar nedrykningskandidat selv om jeg virkelig håber de overlever.
Ugens runde i Premier League startede med weekendens største kamp, nemlig kampen mellem de nyrige fra Manchester City og de gode, gamle, russiske millionærer fra Chelsea. Kampen startede i vanlig god stil med at Wayne Bridge nægtede at give John Terry hånden, og dermed var stilen ligesom lagt. Første halvleg forløb uden at jeg kan huske en reel målchance, og det der egentlig gjorde det største indtryk på mig, var hvor fed, Yaya Toure egentlig er. Og med “fed” mener jeg ikke cool, sej eller noget andet positivt tillægsord; nej, jeg mener fed på den måde, man bliver, når man har spist en chokoladebar eller 200 for mange!
Det er nok ingen underdrivelse at sige at weekendens runde i store træk handlede om en eneste kamp: United mod Liverpool på Old Trafford. Selv Ferguson var ude og sige at det her er KAMPEN, og nok også derfor stillede både United og Liverpool op med B-lignende mandskaber i henholdsvis CL- og EL-kampene i ugen op til kampen….
Da fodboldlogen sidst var samlet (27. august), besluttede vi os for at gentage succes’en fra VM, hvor vi gættede på vinderen, skuffelsen, topscoreren og det danske landshold. Denne gang var der dog en smule mere at tage stilling til, idet vi besluttede os for at finde vinderen, top 3 og topscoreren fra Superligaen, Premier League, Serie A, Bundesligaen, La Primera og Æresdivisionen, samt at finde vinderen (man må vælge to kandidater), positive overraskelse (mindst 1/4-finale), skuffelse (burde komme i 1/4-finale, men gør det ikke) samt tre bud på topscoreren i Champions League.
Efter landskampspausen var det igen tid til at Premier League kom igang, men ugen op til hele denne runde var domineret af overskrifter, der ikke ligefrem havde med selve fodboldspillet at gøre. Det var til gengæld en fodboldspiller, der var i fokus, nemlig Wayne Rooney, der kom hele mediemøllen igennem efter at have været sin kone utro med en (måske flere?) prostituerede sidste år, da konen var gravid. Utilgiveligt mener mange, men spørgsmålet er om det ikke er konen, der skal afgøre det – det er jo ikke fordi at Rooney har været ude at spise med manageren for et andet hold. Personligt er jeg ligeglad med hvad spillerne render og laver i deres fritid, sålænge det ikke har indflydelse på fodboldspillet.
Alle ved at trøjesalg er utrolig vigtigt og indbringende for fodboldklubberne – ja, faktisk så indbringende at Real Madrid ikke synes at spillere som Ronaldo, Kaka og Beckham har været dyre, da det ekstra trøjesalg de indkøb medfører, nærmest betaler for spilleren selv.
Men hvilke klubber er så de mest populære, når de unge (ok, også de gamle) skal ud og investere i den nyeste trøje fra favoritklubben? Det har det tyske konsulentbureau PR Marketing undersøgt, og resultatet ses nedenfor:
3. runde startede med en noget heldig Arsenal sejr over Blackburn, der ikke burde have lov til at stille op i Premier League alene på baggrund af at de stadig har Diouf i startopstillingen. For at det ikke skal være løgn skal vi nu også trækkes med en ny Diof lejet fra United, der allerede nu bliver udråbt som en kommende verdensstjerne. Mærkeligt at United så har lejet ham ud men hey – hvordan skulle der ellers blive plads til Bebe….
I de to sidste dage er der kommet to (nye) eksempler på at fodboldspillerne har fået alt for meget magt.
Mandag aften var det Liverpools argentinske midtbanespiller, Javier Mascherano, der valgte ikke at spille mod Manchester City, fordi han prøver at få gennemtrumfet en transfer til Barcelona. 24 timer senere var det Stokes bosniske målmand, Asmir Begovic, der også nægtede at stille op til kamp, og i hans tilfælde er det fordi Chelsea angiveligt skulle være interesseret i ham.
Som det fremgik tydeligt af fredagens logeaften – og efterfølgende indlæg – er der ikke et eneste af logemedlemmerne, der tror på at England kan gentage deres triumf fra 1966, hvor de løftede verdensmesterskabstrofæet på hjemmebane. Som en, der følger engelsk fodbold intenst, ville jeg ellers sige at det engelske landshold har et par trumfer i år, der ville kunne se dem gå hele vejen, men de er simpelthen ramt af skader på nogle vigtige pladser, hvilket gør den engelske drøm umulig efter min mening.
Nu forholder sig ikke sådan at Roman Abramovich ligefrem står og mangler en skilling eller to, men ikke desto mindre så er det et af Chelseas mål, at de skal køre med overskud og at fodboldforretningen dermed kan finansiere sig selv og ikke være afhængig af den russiske oliegangster forretningsmand.