Årets hold 2010

På denne, årets sidste, dag er det meget passende at offentliggøre Årets Hold 2010, som valgt af Fodboldlogen af 2009. Måden, vi fandt frem til holdet på, var ganske simpel: hvert medlem valgte en træner, 11 startere og fem udskiftere til holdet, og så blev stemmerne ellers bare lagt sammen.

Uden yderligere snak; her er Årets hold 2010:

Læs mere Årets hold 2010

Premier League, Runde 10

Denne uges kampe i Premier League bød bl.a. på to lokalderbys, et overraskende nederlag til en af mesterskabsaspiranterne og et kontroversielt mål. Med andre ord: alt er som det plejer at være i verdens måske bedste, men helt sikkert mest underholdende liga. Læs mere Premier League, Runde 10

Loyalitet

Som fans/supportere forventer vi ofte at fodboldspillerne der vælger at iklæde sig vores holds trøjer er loyale overfor klubben – og gud nåde og trøste dem, hvis de vælger at skifte til en rivaliserende klub (Carlos Tevez), og det er da også en helt naturlig forventning. Jeg synes dog at Diego Forlan siger noget, der er værd at tage med i overvejelserne, når han udtaler følgende: Læs mere Loyalitet

Premier League, runde 6

Ugens runde i Premier League startede med weekendens største kamp, nemlig kampen mellem de nyrige fra Manchester City og de gode, gamle, russiske millionærer fra Chelsea. Kampen startede i vanlig god stil med at Wayne Bridge nægtede at give John Terry hånden, og dermed var stilen ligesom lagt. Første halvleg forløb uden at jeg kan huske en reel målchance, og det der egentlig gjorde det største indtryk på mig, var hvor fed, Yaya Toure egentlig er. Og med “fed” mener jeg ikke cool, sej eller noget andet positivt tillægsord; nej, jeg mener fed på den måde, man bliver, når man har spist en chokoladebar eller 200 for mange! Læs mere Premier League, runde 6

Fodboldlogens forudsigelser for 2010/2011-sæsonen

Da fodboldlogen sidst var samlet (27. august), besluttede vi os for at gentage succes’en fra VM, hvor vi gættede på vinderen, skuffelsen, topscoreren og det danske landshold. Denne gang var der dog en smule mere at tage stilling til, idet vi besluttede os for at finde vinderen, top 3 og topscoreren fra Superligaen, Premier League, Serie A, Bundesligaen, La Primera og Æresdivisionen, samt at finde vinderen (man må vælge to kandidater), positive overraskelse (mindst 1/4-finale), skuffelse (burde komme i 1/4-finale, men gør det ikke) samt tre bud på topscoreren i Champions League. Læs mere Fodboldlogens forudsigelser for 2010/2011-sæsonen

VM i Sydafrika – Fodboldlogens forudsigelser

På gårsdagens logemøde var VM det altdominerende emne, og i den forbindelse fik hvert enkelt medlem mulighed for at komme med deres forudsigelser på hhv. VM’s vinder, VM’s outsider, VM’s største skuffelse og VM’s topscorer. Desuden holdt logen fællesråd og forudså den 23-mands trup, som Morten Olsen kommer til at tage med sig til Sydafrika – det skal her understreges at logen helt sikkert ville have udtaget en noget anderledes trup, men vi altså gættede på den sandsynlige trup, og ikke den bedste.

Læs mere VM i Sydafrika – Fodboldlogens forudsigelser

Penge-ligaen, pt.2

Efter sidste uges indlæg om de 50 spillere i verden med den højeste løn, følger her en liste over de 10 højest betalte spillere i verden – den nye liste inkluderer så sponsorindtægter og bonusser. Kilden er France Football (via The Mirror). Læs mere Penge-ligaen, pt.2

Penge-ligaen

På fredagens logemøde blev der bl.a. snakket om pengenes betydning for hvilke lande, der dominerede i Champions League – jeg tror ikke som sådan at der var enighed om hvor vigtige lønninger og transfersummer er, men jeg tror ikke at der var uenighed om at pengene har en rolle i moderne fodbold.

Undertegnede nævnte ganske kort en rapport, der er blevet udsendt, hvor der listes de 50 bedst betalte fodboldspillere i verden. Der er udelukkende tale om deres løn fra klubben, og ikke overraskende (eller ufortjent for den sags skyld) ligger Cristiano Ronaldo på førstepladsen med en årsindtægt på £11.3mio.
Udfra undersøgelsen har jeg lavet en lille stribe grafer og udregninger, der gerne skulle illustrere pengenes fordeling på nationerne og klubberne.

Læs mere Penge-ligaen