Idag lukker vinterens transfervindue, og når januar bliver til februar om ganske få timer, bliver der sat en stopper for en hektisk transfer-aktivitet i Premier League, der blot bekræfter, hvad de seneste tre-fire måneder har advaret os om:
På denne, årets sidste, dag er det meget passende at offentliggøre Årets Hold 2010, som valgt af Fodboldlogen af 2009. Måden, vi fandt frem til holdet på, var ganske simpel: hvert medlem valgte en træner, 11 startere og fem udskiftere til holdet, og så blev stemmerne ellers bare lagt sammen.
Uden yderligere snak; her er Årets hold 2010:
Optakten til 9. runde har udelukkende handlet om Rooney-farcen, der som bekendt endte med en knusende sejr til Wayne fra Liverpool over fodboldklubben United. Det er skæbnens ironi at en scouser tager United som gidsler og bagefter kommer ud som vinderen, med forsikringer fra selveste Glazers om at United også i fremtiden er det rette sted for Rooney at være. Vi er dog mange, der mener at den solide lønforhøjelse Rooney kunne notere sig efter denne uge var den reelle grund til at han endelig lod sig overtale men det er desværre skræmmende så meget magt den enkelte spiller efterhånden har fået og måske endnu et bevis på at Ferguson ikke længere har samme magt i United som før i tiden. Under alle omstændigheder er vi mange, der ser frem til næste gang Uniteds fans synger om Gerrard ”handing in a transfer request”. På banen lykkedes det endelig for United at vinde men mere om det senere.
Efter det forrige indlæg her på bloggen er der sket meget i sagen om Wayne Rooneys fremtid. Først og fremmest har Sir Alex Ferguson bekræftet at Rooney har meddelt klubben, at han ikke ønsker at forlænge sin kontrakt, og igår udsendte Rooney så en pressemeddelelse, hvori han beskriver sine begrundelser og tanker omkring hans beslutning.
Da historien om Wayne Rooneys mulige afgang fra Manchester United ramte diverse forsider i løbet af dagen, kom det ikke som den helt store overraskelse for mig. Som én, der har fulgt klubben i så mange år, og set hvad Alex Ferguson er i stand til, ville det snarere have været en overraskelse, hvis den historie ikke var kommet på et tidspunkt.
Ugens runde i Premier League startede med weekendens største kamp, nemlig kampen mellem de nyrige fra Manchester City og de gode, gamle, russiske millionærer fra Chelsea. Kampen startede i vanlig god stil med at Wayne Bridge nægtede at give John Terry hånden, og dermed var stilen ligesom lagt. Første halvleg forløb uden at jeg kan huske en reel målchance, og det der egentlig gjorde det største indtryk på mig, var hvor fed, Yaya Toure egentlig er. Og med “fed” mener jeg ikke cool, sej eller noget andet positivt tillægsord; nej, jeg mener fed på den måde, man bliver, når man har spist en chokoladebar eller 200 for mange!
Da fodboldlogen sidst var samlet (27. august), besluttede vi os for at gentage succes’en fra VM, hvor vi gættede på vinderen, skuffelsen, topscoreren og det danske landshold. Denne gang var der dog en smule mere at tage stilling til, idet vi besluttede os for at finde vinderen, top 3 og topscoreren fra Superligaen, Premier League, Serie A, Bundesligaen, La Primera og Æresdivisionen, samt at finde vinderen (man må vælge to kandidater), positive overraskelse (mindst 1/4-finale), skuffelse (burde komme i 1/4-finale, men gør det ikke) samt tre bud på topscoreren i Champions League.
Efter landskampspausen var det igen tid til at Premier League kom igang, men ugen op til hele denne runde var domineret af overskrifter, der ikke ligefrem havde med selve fodboldspillet at gøre. Det var til gengæld en fodboldspiller, der var i fokus, nemlig Wayne Rooney, der kom hele mediemøllen igennem efter at have været sin kone utro med en (måske flere?) prostituerede sidste år, da konen var gravid. Utilgiveligt mener mange, men spørgsmålet er om det ikke er konen, der skal afgøre det – det er jo ikke fordi at Rooney har været ude at spise med manageren for et andet hold. Personligt er jeg ligeglad med hvad spillerne render og laver i deres fritid, sålænge det ikke har indflydelse på fodboldspillet.
Jeg kan huske tilbage i starten af 90’erne, da Nike for alvor begyndte at satse på fodboldmarkedet. De havde altid lavet fodboldstøvler, men var langt bagud ifht. mærker som Umbro, Adidas, Reebok, Puma og Mizuno. Siden 1994, hvor VM i USA gav dem en god platform at sprede deres budskab, har de nu lagt sig i spidsen, hvor de ligger og kæmper med Adidas om at sponsere de bedste hold og spillere. Men er det produktet eller deres reklamer, der gør udfaldet? Under alle omstændigheder så synes undertegnede ihvertfald at deres reklamer er fantastiske.
Vi har tidligere haft det oppe at vende på vores logemøder, men her til aften blev jeg opmærksom på en ny regel i Premier League, der træder i kraft i den kommende sæson, og som kan få stor betydning for talentmassen fremover.