Da der er midtugekampe i Serie A er der i denne omgang ingen kamp mandag aften. Så kampen på Sicilien, hvor Palermo tog imod Genoa, satte punktum for 10. spillerunde. Selve kampen kommer jeg tilbage til længere nede.
Runden blev skudt i gang med Bologna – Lecce i den tidlige lørdagskamp. En kamp mellem to hold der på forhånd var dømt til at spille med i den tunge ende af feltet. Og indtil videre er det også der de befinder sig. Det lignede langt henad vejen en nulløsning, men da lysttavlen viste 84 minutter dukkede den gamle måltyv Marco di Vaio op og gjorde det til 1-0 på et hovedstød. Minuttet senere mente indskiftede Gimenez af han ville styrke sit kandidatur til en startplads og gjorde det til kampens resultat – 2-0. Resultatet bragte Bologna på en 15. plads med samme antal point som dagens modstander der indtager 16. pladsen. Kampen var i øvrigt endnu en gang en flot opvisning af Italiens nok hotteste målmandsnavn lige nu – Emiliano Viviano.
Lørdagens sene kamp stod mellem Inter og Brescia på Giuseppe Meazza i Milano. Men det var som om at de havde glemt hvem der hhv var top- og bundhold. Dels mangler Inter stadig at finde ‘melodien’ under Benitez og dels tårner skadesproblemerne sig op. Og sidstnævnte ser bestemt ikke bedre ud efter weekends kamp. Maicon måtte udgå efter kun 27 minutter med en mindre alvorlig muskelskade. Og efter 50 minutter måtte den argentinske forsvarsklippe, Walter Samuel, bæres fra banen med en knæskade der frygtes at holde ham ude resten af sæsonen. Det betyder nok at Morratti må frem med checkhæftet når januars transfervindue åbner. Andrea Ranocchia, som man i forvejen ejer 50% af, kunne være et bud. Selve kampen var en ret tam affære præget af rigtigt mange fejlafleveringer og et hjemmehold der virkede underligt usammenhængende. Ikke det man forventer af et hold der er bygget op omkring en stamme der efterhåndend har en del sæsoner sammen. Allerede efter 14 minutter bragte Caracciolo Brescia foran og den føring holdt frem til 72. minut. I en af mange kontroversielle situationer omkring straffespark i denne runde, kunne Eto’o udligne for hjemmeholdet. Den mulighed skulle Eto’o dog aldrig have haft. Dommer Gabriele Gava var tilsyneladende den enste på stadion der ikke så at Eto’o gled i bolden. Stillingen holdt kampen ud og gav dermed rækkens førerhold, Lazio, muligheden for at udbygge føringen yderligere.
Den chance benyttede Lazio sig imidlertid ikke af. I en af sæsonens største opgør tog de på Olimpico imod ærkerivalerne fra Roma. På trods af at Roma i de foregående 7 sæsoner er endt bedre placeret end Lazio var sidstnævnte faktisk på forhånd gjort til favoritter. Det skyldes ikke mindst at hjemmeholdet havde vundet 7 og spillet 1 uafgjort af deres seneste 8 kampe i ligaen. Dertil kom at Romas store stjerne, Francesco Totti (hvis nogen skulle være i tvivl), måtte se kampen fra tribunen da han fik gult kort og efterfølgende karantæne i sidste runde. Kampen bød på ikke mindre end 2 straffespark og 1 annulleret mål til udeholdet. Der er ingen tvivl om at der er en række situationer der vil blive debateret heftigt efter kampen. Begge Romas straffespark, som hhv Borriello og Vucinic omsatte til mål, var af tvivlsom karakter, mens Lazio skulle have været tildelt ét da John Arne Riise af uforklarlige årsager slap afsted med en gang græsk-romersk brydning i eget felt. Trods nedelaget beholder Lazio 1. pladsen med 2 point ned til Milan.
Milan var på besøg i Bari og med en 3-2 sejr overhalede de bysbørnene fra Inter. Der var på forhånd lagt op til noget rotation i truppen hvor både Ronaldinho, Pato og Pirlo blev sparet. Samtidig måtte Antonini, Bonera, Silva og Oddo sidde over pga skader mens Boateng var ude med karantæne. Det gav sæsonens første start til Flamini og den nytilkomne veteran, Yepes. Efter en halv time stod det 0-2 efter mål af Ambrosini og Flamini. Den tidligere Milan-spiller Kutuzov gjorde det til 1-2 inden indskiftede Pato øgede til 1-3. I de døende minutter skabte Barretto lidt spænding om resultatet men tættere på kom Bari ikke. Kampen havde desværre ikke fundet vej til skærmen så jeg har måtte nøjes med diverse kampreferater. Gennemgående for dem er at Milan skabte et hav af chancer og burde have scoret 6-7 mål. Men det er også en del af historien om Milan i år – manglende effektivitet. Men når regnskabet gøres op står Milan tilbage som en af rundens store vindere grundet pointtab hos de største konkurrenter.
I Torino var oprykkerne fra Cesena på visit hos Juventus. Hjemmeholdet har ikke færre end 12 spillere fra 1. holdstruppen på skadeslisten. Det betød bl.a. debut til lejesvenden fra Lyngby – 18-årige Frederik Sørensen. Og Juventus‘ spille- og resultatmæssige nedtur så ud til at fortsætte da udeholdet kom foran efter blot 11 minutter på et mål af chilenske Jimenez. Men efter en halv timers fik Juventus tildelt et straffespark som Del Piero traditionen tro tog sig af. Og Cesena gjorde det ikke lettere for sig selv da Pellegrini blev smidt ud for sit 2. gule kort et par minutter før der blev fløjtet til pause. I 2. halvleg gjorde Quagliarella og senere Iaquinta det til kampens resultat – 3-1. Dermed blev det, trods at Felipe Melo blev tilføjet lazerattet, også en ret god weekend for Juventus der med sejren indtager 4. pladsen.
I Firenze tog Fiorentina, med en yderst presset Sinisa Mihajlovic ved roret, imod en af sæsonens overraskelser fra Chievo. Det er ikke kun i Juventus der er skadesproblemer. Fiorentina har mistet deres normale førstevalg, Sebastien Frey, for resten af sæsonen. Det betød at Artur “the holy gollie” Boruc stod i buret for hjemmeholdet. Mange hævede et øjenbryn da Fiorentina i sommers hentede Boruc i skotske Celtic, men i den nuværende situation ligner det en god investering. Forløsningen og lettelsen var i den grad til at se da den indskiftede Alessio Cerci gjorde det til 1-0 som også blev kampens resultat. Der var forlydender om at alt andet end 3 point ville være lig en fyreseddel til Mihajlovic, men resultatet betyder nok at han bliver i sædet – i hvert fald til midtugens runde er overstået. Lyspunktet hos Fiorentina, udover de 3 point, var også endnu en god præstation af Adrian Mutu der spillede sin 2. kamp efter udstået karantæne. ‘Viola‘ har i den grad manglet offensive strenge at spille på efter langtidsskaden til sidste sæsons store profil, Stevan Jovetic, og den italienske landsholdsspiller Montolivo.
Edison Cavani, der som en fodnote må kandidere til årets indkøb, stod for begge mål da Napoli hjemme på San Paolo slog Parma 2-0. Ambitionerne i syditalien er store og noget tyder på 10/11 er sæsonen hvor i hvert fald en CL plads er inden for rækkevide.
Cassano er stadig ikke taget til nåde i Sampdoria, men om det er fraværet af FantAntonio der gør at Sampdoria har svært ved at finde netmaskerne skal jeg lade være usagt. I hvert fald er det kun blevet til 11 mål indtil videre i ligaen, 4 af dem fra Cassano i øvrigt. Og sidste års så frugtbare makkerskab med Giampaolo Pazzini har kun kastet en enkelt ligascoring af sig fra sidstnævnte. Grundet skade til Nicola Pozzi var der fundet plads til en af de spillere som der ventes en del af de kommende år – Guido Marilungo. Den spanske sportsavis Don Balon udgiver hvert år en liste over de 100 største talenter og på den liste findes den unge trequartistas navn. Hverken han eller de andre Sampdoria-spillere kunne dog finde nøglen til succes hjemme mod Catania hvor det hele sluttede som det startede.
I Udine blev det til 1-1 mellem hjemmeholdet Udinese og Cagliari.
Rundens sidste kamp stod som sagt mellem Palermo og Genoa. Lidt overraskende startede Palermo med et af deres største navne, Fabrizio Miccoli, på bænken. Miccoli er godt nok netop kommet tilbage fra skade men han startede i torsdagens EL kamp. Han kunne dog fra bænken se sine holdkammerater, og ikke mindst den nye stjerne Javier Pastore, dominere kampen og skabe flere gode chancer. Efter 42 minutter kunne Pinilla omsætte en af de mange chancer til mål. Dette blev også kampens eneste selvom bl.a. Luca Toni havde flere godt tilbud for gæsterne i de sidste minutter af 2. halvleg.
Efter sidste weekend skrev jeg at jeg mildest talt ikke var imponeret over spillet, og denne runde har desværre ikke ændret meget på det syn. Jeg tror primært det skyldes at et hold som Inter pludselig ser ret skrøbelige ud og de andre traditionelle storhold heller ikke imponerer. I mit klubhjerte kan jeg så glæde mig over at Milan lige nu ligner det bedste bud på en Scudetto-vinder. Man kan dog håbe på at denne runde var et vendepunkt for Roma og at Inter snart finder det høje niveau frem igen. Juventus, Lazio og Napoli skal naturligvis heller ikke afskrives.