Optakten til 9. runde har udelukkende handlet om Rooney-farcen, der som bekendt endte med en knusende sejr til Wayne fra Liverpool over fodboldklubben United. Det er skæbnens ironi at en scouser tager United som gidsler og bagefter kommer ud som vinderen, med forsikringer fra selveste Glazers om at United også i fremtiden er det rette sted for Rooney at være. Vi er dog mange, der mener at den solide lønforhøjelse Rooney kunne notere sig efter denne uge var den reelle grund til at han endelig lod sig overtale men det er desværre skræmmende så meget magt den enkelte spiller efterhånden har fået og måske endnu et bevis på at Ferguson ikke længere har samme magt i United som før i tiden. Under alle omstændigheder er vi mange, der ser frem til næste gang Uniteds fans synger om Gerrard ”handing in a transfer request”. På banen lykkedes det endelig for United at vinde men mere om det senere.
Runden startede nemlig med at Spurs tog imod the bitters, og det blev faktisk en ganske underholdende kamp med Spurs som det toneangivende hold kampen igennem. Begge hold var meget lige i starten men der gik ikke lang tid før hjemmeholdet begyndte at dominere – derfor kom det også som lyn fra en klar himmel at Everton bragte sig foran 1-0 direkte på frispark. Føringen holdt dog ikke lang tid da Tim Howard åbenbart syntes det var lang tid siden han havde lavet et drop så han valgte at lade indlæg passere igennem hænderne så Crouch med knæet kunne spille Van der Vaart helt fri til en af de nemmeste scoringer i hans karriere. 1-1 blev kampens resultat men når det er sagt må jeg også erkende at jeg er imponeret over hvor godt Spurs efterhånden er spillende og man begynder at tro på Redknapp, når han siger at de kun mangler to klassespillere for at kunne kæmpe med om mesterskabet. Det skal blive spændende at se om de kan gøre noget i næste uges kamp på OT der for alvor vil give et fingerpeg om Tottenhams chancer for at blande sig i topstriden i år.
Chelsea gjorde hvad de nu engang gør bedst for tiden – vinder fodboldkampe på ganske overbevisende vis. Denne gang gik det ud over Wolverhampton, der ellers kæmpede bravt men måtte forlade Stamford Bridge med et nederlag på 0-2. Det er stadig svært at se hvem der skal stoppe Chelsea i år, men det er klart at de bedre hold i ligaen vil kunne yde mere modstand end Wolverhampton gjorde.
WBA fortsatte de gode takter med en 2-1 sejr over Fulham og oprykkerne indtager nu 6. pladsen selv om den nok ikke holder sæsonen ud. Sunderland fik has på Houlliers drenge med en 1-0 sejr, Wigan og Bolton spillede 1-1, Birmingham slog Blackpool med 2-0 og sidste kamp om lørdagen endte med en 2-1 sejr til Newcastle over West Ham, der nu for alvor begynder at ligne en oplagt nedrykningskandidat når det store regnestykke gøres op til maj.
I søndagens første kamp skulle United uden den ankelskadede Rooney, forsøge at bryde stimen af uafgjorte kampe ved at besejre Stoke. Det blev en forholdsvis trist affære uden de store chancer til nogen af holdene, og jeg må igen sige at det er et United-hold, der er meget meget langt fra topformen og som spiller noget af det ringeste fodbold i mange år. Bønnerne til Gud som Mexicaneren skal genere os med før hver kamp han spiller, ser dog ud til at virke, da han på et fuldstændigt helkikset hovedstød alligevel formåede at ramme bolden med nakken (!) til stor overraskelse for alle inkl. Thomas Sørensen i målet, der simpelthen ikke kunne nå at reagere på nakkestødet. 1-0 til United, men det fik på ingen måde det gode spil i gang, og Stoke kæmpede videre med de midler de nu engang besidder, inkl. de lange indkast fra Delap. Jeg fatter dog ikke at Delap kan få lov til at bruge så lang tid på hvert evigt eneste indkast, og de mange indkast afkorter den reelle spilletid med rigtigt mange minutter hver gang Stoke spiller hjemme. Kampen var som sagt ganske uspændende indtil Tuncay 10 minutter før tid fik udlignet på et fint spark men hvor United-forsvaret så påfaldende passive ud og så så det igen ud til at de skulle spille uafgjort, da intet tydede på havde troen på at de kunne komme tilbage og vinde kampen. Det lykkedes dog alligevel, bl.a. fordi Stoke efter udligningen trak sig meget langt tilbage, og efter et indlæg stod Mexicaneren fri helt inde foran mål og kunne sparke bolden ind uden de store problemer. Scoringen blev fejret som var nummer 19 kommet i hus, og det illustrerede vel egentligt meget godt den resultatmæssige krise United har befundet sig i. Deres egne supportere vil selvfølgelig pege på at de faktisk er nummer 3 i PL hvilket jo ikke kan bestrides, men de virker uendeligt langt fra at være en rigtig trussel til mesterskabet i år selv om man aldrig skal afskrive dem så tidligt på sæsonen.
En klub, der er i en helt rigtig krise er min egen klub Liverpool, der denne søndag tog imod Blackburn. Der er ingen tvivl om at fat Sam – verdens bedste manager –har slikket sig om munden inden kampen, med tanke på hvor stor chance hans hold havde for at løbe med sejren og kaste endnu mere salt i det åbne sår, der sidder på klubben. Hans kollega Woy var anderledes presset, da rygterne i hele ugen har gået på at hans dage var talte og at han højst sandsynligt ikke var manager for Liverpool længere når søndagens kamp var overstået. Sådan går det desværre nok ikke, da de mere pålidelige kilder oplyser at både Carra og Gerrard faktisk holder hånden over onkel Woy og har bedt om at han får en chance selv om rigtigt mange i truppen skulle være ganske utilfredse med hans trænerevner. Woy gjorde det heller ikke nemmere for sig selv i ugens løb ved bl.a. at svine tilhængerne til samt gøre grin med Frank Rijkard, der på rygtebørsen var udset til at overtage hans plads hvis han blev fyret. Nu lykkedes det ham så at få point ude mod Napoli om torsdagen og Liverpool spillede så sin bedste kamp længe mod Blackburn, der betød at de kunne gå fra Anfield med en ganske fortjent sejr på 2-1 uden at Poulsen fik adgang til banen. Mon ikke det resultat desværre betød endnu en uge med onkel Woy, som jeg meget gerne ser fyret med det samme, da han på ingen måde er manden, der kan genopbygge Liverpool.
Søndagens sidste kamp var storkampen mellem City og Arsenal, der endte med en sikker 3-0 sejr til Arsenal. Grunden til den store sejr skal dog findes i den korrekte udvisning til Boyata allerede efter to minutter, og den manglende mand var trods alt et for stort handicap for City mod et velspillende Arsenal-hold. Nasri bragte gæsterne foran i 1. halvleg, Fabregas tillod sig at brænde et straffe før Song gjorde det til 2-0 i midten af 2. halvleg. Vores gamle ven Bendtner kom på banen og scorede oven i købet et fint mål til 3-0 3 minutter før tid. Sejren betød at Arsenal rykkede op på 2. pladsen mens City røg ned som nummer 4.
6 kommentarer til “England – runde 9 er blevet spillet”
Åh kære Bo, selv ikke en sjælden Liverpool-sejr kan dæmpe din bitterhed over United, og det er en af de mange kvaliteter vi sætter pris på hos dig 🙂
Lad os tage den fra toppen:
1) Rooneys sejr over United
Jeg er forholdsvis enig, men mener ikke at vi kan dømme kampen færdig endnu – hvis United sælger Rooney til sommer, så kan de få langt mere for ham end hvis han ikke havde skrevet under. Hvis Rooney bliver og har presset klubben/ejerne til at investere i bedre spillere, så har han naturligvis vundet, men klubben har bestemt ikke tabt. Jeg tror personligt ikke på at Ferguson har mindre magt i klubben end tidligere, for det er helt sikkert ham, der har presset på for at amerikanerne skulle give Rooney lønforhøjelsen. Som sagt: den her skal bedømmes over tid…
2) Sange om Gerrard
Præcis. Rooney har gjort nøjagtig som Gerrard og John Terry før ham, og det vil aldrig blive glemt. Aldrig.
3) Mexicanerens helkiksede hovedstød
Du må have kigget dybt i flasken, for hvis du lægger mærke til det, er det 110% sikkert med vilje han gør som han gør, og han har ingen andre muligheder, da han skal hoppe baglæns for at få hovedet på. Det er en genistreg af ham – måske han har fået hjælp af de højere magter, han så kvalmende lægger sig på knæ for før hver kamp?
Iøvrigt har du ret, når du skriver at United spiller ringere end i mange år, men de er kun fem point efter og fortsat ubesejret – måske begynder de at spille godt på et tidspunkt, og så kan nr.19 jo godt komme i hus 😉
Nu må I sgu lige stramme op, drenge.
Den store vinder i det her spil er jo Glazers, og det er sgu trist. Nu taler alle medier lige pludselig om en kæmpe transferkitty uden hverken Fergie, Gill eller Glazers har bekræftet dette. Wazza var bare en brik i det store spil, så man kan desværre ikke tale om, at Wayne vandt noget som helst. Jo måske vandt han lidt had fra United-supporterne, og måske laver Liverpool-supporterne en sang om det, men situationen kan ikke sammenlignes med Gerrards transfer request på nogen måde. Eller det eneste sammenlignelige er at Rooney stadig er i klubben.
Glazers har nu fred indtil næste sommer, Fergie har fred, ligaplaceringen i år kan undskyldes med en stor oprustning til sommer, osv. osv.
Det er genialt spin og alt for mange er hoppet med på den, desværre.
Jeg blander lige jeres kommentarer sammen da de primært omhandler Rooney-sagen.
Jeg deklarede Rooney som vinderen her og nu mod fodboldklubben United, og det er sandt at på den lange bane kan det jo ende anderledes. Ellers må jeg give Henrik ret i hans betragtninger og det jeg syntes var underligt i forhold til Rooney-sagen var at de ting han “sagde” i sin pressemeddelse jo egentligt var eksakt samme ting som green/yellow-kampagnen og rigtigt mange fans har talt om? Så i stedet for at acceptere at Glazers langsomt men sikkert laver en “Liverpool” på United, så er det hele gået op i Rooney og transferbudgetter i forhold til gæld og brudte løfter.
For mit eget vedkommende kan jeg kun opfordre til samme kamp mod Glazers som den vi havde mod Hicks/Gillett, for det viste sig jo at selv om ingen troede på alle de aktioner, der blev udført, var de alligevel en stor del af årsagen til at NESV kunne blive de nye ejere. Om NESV er gode ejere er jo umuligt at vide endnu, men p.t. virker de oprigtigt interesserede i klubben.
Omkring spillestil vil jeg give dig helt ret Kim – men jeg syntes blot at spillet har været for nedadgående set over en periode på 1-2 år. Derfor ville jeg blive overrasket hvis I pludselig begyndte at spille godt, men det kan selvfølgelig ikke udelukkes. Det der kan blive et problem er at I endnu ikke har mødt et eneste godt hold, så derfor bliver det interessant at følge kampen mod Spurs, der er det første gode hold I skal op imod.
Omkring spillestil er det lidt pudsigt. Jubelsæsonen, 06/07, hvor United spillede rigtig godt, var ligesom starten på enden for det gode fodbold, da de næste to sæsoner gik for meget med Ronaldos suverænitet. I sidste sæson kunne United lige pludselig score mål igen, ligesom holdet kan i denne sæson, som dog bliver overskygget af alt for mange personlige fejl. Det er svært at blive klog på. Mod WBA og Everton spillede United jo faktisk flot fodbold, men vandt ikke. Mod Pool, NUFC, WHAM og Stoke spillede United ikke specielt godt, men vandt alle kampene.
Min pointe, som jeg også selv har svært ved at finde må være, at fodbold handler om at vinde.