Ugens runde i Premier League startede med weekendens største kamp, nemlig kampen mellem de nyrige fra Manchester City og de gode, gamle, russiske millionærer fra Chelsea. Kampen startede i vanlig god stil med at Wayne Bridge nægtede at give John Terry hånden, og dermed var stilen ligesom lagt. Første halvleg forløb uden at jeg kan huske en reel målchance, og det der egentlig gjorde det største indtryk på mig, var hvor fed, Yaya Toure egentlig er. Og med “fed” mener jeg ikke cool, sej eller noget andet positivt tillægsord; nej, jeg mener fed på den måde, man bliver, når man har spist en chokoladebar eller 200 for mange! Seriøst, manden er jo tydeligvis ude af form, og det kan undre at man vælger at bruge ham, når man har så mange midtbanespillere i truppen, som City har. Det var nu ikke fordi halvlegen var kedelig, men det var bare en intens kamp om midtbanen, der aldrig nåede at udmønte sig i noget farligt for nogen af holdene. Anden halvleg gik lidt bedre, og hvor man i første halvleg sad med en fornemmelse af, at City ikke kunne få noget ud af kampen, så var det nærmest omvendt i 2.halvleg, og det var da også de lyseblå der kom foran på et mål af Carlos Tevez. Derefter blev der for alvor gået til stålet, men stillingen holdt kampen ud, og dermed tabte Chelsea point for første gang i sæsonen. Nogle (læs: Sir Alex Ferguson) har da også været ude og snakke om at Chelsea nærmest måtte have lagt programmet selv med den lette start, de har haft, og da de så endelig blev testet for første gang, så kunne Ancelottis tropper ikke stille noget op. Carlo Ancelotti virkede nærmest lidt handlingslammet, og hans udskiftninger var ikke specielt offensive, selvom hans hold skulle have udlignet. Didier Drogba måtte forlade kampen med 20 minutter tilbage, og Buttheads tvillingebror, Josh McEachran, kom ind på en defensiv plads.
Liverpool tog hjemme imod Sunderland, som sidste sæson scorede det mærkeligste mål i mands minde, da bolden ramte en badebold på vej i nettet bag Pepe Reina. Lørdagens kamp bød på endnu et besynderligt mål, da en Sunderland-spiller ville trille en bold tilbage til målmanden for at denne kunne sparke et frispark, men Torres og Kuyt valgte at læse situationen som om at frisparket var taget, og dommeren gav dem ret – det betød at de fik frit løb mod målmanden, og Torres valgte at spille Kuyt, som nemt kunne trille bolden i nettet. Steve Bruce var mildest talt ikke tilfreds, for nu at sige det pænt. Dommeren havde dog ikke meget valg senere i halvlegen, da Christian Poulsen valgte at tage med hænder i eget felt, og Darren Bent gjorde, hvad Darren Bent nu gør: han scorede. I anden halvleg virkede det mest som om det var Sunderland der var på hjemmebane, og de kom hurtigt foran 2-1, og igen var det Darren Bent der havde sidste fod på læderet inden det røg i mål. Klubben fra det nordlige England pressede på for endnu et mål, og Liverpool kæmpede virkelig for livet i denne periode af kampen – Steven Gerrard kæmpede endda med albuen i hovedhøjde, for hvilket han modtog den sædvanlige Steven Gerrard-straf: et gult kort. Utrolig ringe kendelse, da dommeren enten skal vurdere at det er et uheld og at der ikke er frispark, eller også skal Gerrard have det røde kort. Og naturligvis var det selvsamme Steven Gerrard der midt i al Sunderlands pres fik sat udlignet til 2-2. Resultatet holdt kampen ud, og især Daniel Agger må ærgre sig, for han brændte en kæmpe, nej undskyld, en KÆMPE chance i overtiden, hvor han var helt blank foran mål.
På Emirates Stadion i London tog Arsenal imod West Brom, og efter Arsene Wengers nærmest Sam Allardyce-agtige udtalelser i ugen op til kampen, hvor han proklamerede at ingen i hele verden kunne udvikle spillere som ham, måtte man da også tage favoritrollen og hænge på Arsenal. Det var der bare ikke nogen, der havde fortalt Roberto De Matteos mandskab, som uimponeret gik til opgaven og gik til pause med 0-0. De havde endda tilladt sig at brænde et straffe. I anden halvleg fortsatte de, hvor de slap, og efter 73 minutter førte de 0-3! Samir Nasri, der selvom han har spillet i Marseille i flere år sikkert tæller med i Arsenes udviklingsstatistik, fik scoret to gange, men West Brom som mange har tippet til direkte nedrykning ligger nu på 6.pladsen i Premier League! Igen må Arsenals spanske målmand, Manuel Almunia, tage en stor del af skylden på sin kappe, og man kan undre sig over at Wenger ikke er villig til at lægge det beløb, som en god målmand koster.
Endnu en bejler til topplaceringerne, Tottenham Hotspurs, var på besøg hos en anden London-klub, West Ham, og højst overraskende var det The Hammers der løb med alle tre point i denne kamp. Harry Redknapps mandskab virker meget svingende og kan slå alle på en god dag, men weekendens resultat viser også at de kan tabe til alle på en dårlig. Man kan spørge sig selv om det er truppen, der ikke er god nok eller om det er manageren? Mit bud er at det er begge dele, og jeg tror ikke på at vi finder Tottenham på en af de fire adgangspladser til Champions League, når sæsonen er slut. Frederic Piquionne scorede kampens enlige mål midt i første halvleg.
Søndag kunne Manchester United så udnytte at de andre store hold havde tabt point, og det virkede da også som en overkommelig opgave at besejre Bolton på udebane. For første gang i over to år valgte Sir Alex Ferguson at stille med nøjagtig samme startopstilling som i liga-runden før, og de første fem minutter virkede det som en god idé, for de så ud til at tromle Bolton ned. Alligevel var det hjemmeholdet, der kom foran 1-0 ved Zat Knight, der alt, alt for nemt fik rystet Jonny Evans af sig, og da Patrice Evra samtidig svigtede sin post ved fjerneste stolpe, kunne bolden altså sejle i nettet. Bolton spillede godt og United så uengagerede ud, men Nani fik dog udlignet midt i første halvleg efter et godt løb helt fra egen banehalvdel, han afsluttede med et fladt spark ned i det lange hjørne uden chance for Jussi. Det så dog aldrig rigtig imponerende ud, hvad United gjorde, imens Johan Elmander voldte Vidic og Evans masser af problemer med sin størrelse. Igen virkede Wayne Rooney rigtig langt fra topformen, og hans første berøring minder om noget man normalt ser i de lavere danske rækker. I anden halvleg gik det lidt bedre, og United pressede på uden nogensinde at blive rigtig farlige, og som man kan forudsige i sådanne situationer, så kom Bolton selvfølgelig foran igen, denne gang ved Petrov, der selv startede et godt kontra-angreb fra egen forsvarszone, som han så også endte med at afslutte. Om bolden var gået i mål hvis den ikke var blevet rettet af inden er ikke til at sige, men det er i bund og grund også ligegyldigt. Ferguson valgte at satse offensivt, så både Macheda, Owen og Park kom på banen, bl.a. istedet for Rooney, der ikke havde nogen god dag, og Giggs, der fik en lille akilles-skade undervejs, som holder ham ude i et par uger. Satsningen gav bonus, da Owen ganske flot fik headet United på 2-2 få øjeblikke efter at Elmander burde have lukket kampen i en situation, hvor han endte med at skyde langt over. Godt nok fik United hentet et enkelt point ind på Chelsea, men man kan være sikker på at Sir Alex ikke har været tilfreds efter kampen, selvom man også må give Bolton kredit for deres spil, og de fortjente (hvis man kan snakke om det) ihvertfald det point de fik.
Udover de nævnte kampe spillede Everton og Fulham uafgjort 0-0, Wigan og Birmingham sluttede også målløst. Aston Villa fik deres første sejr under Gerard Houllier med 2-1 over Wolverhampton og et selvmål kort før tid sikrede Stoke en 2-1 sejr over Newcastle.