Kategorier
Anekdoter

Mido – ikke fodboldspiller for pengenes skyld

Da transfervinduet lukkede igår, var Mido en af de spillere der rykkede klub. Det er ikke noget nyt for ham, må man sige, for i hans relativt korte karriere (han er 26 år gammel), har han allerede formået at være på lønningslisten i flg. klubber:

  • El Zamalek
  • Gent
  • Ajax
  • Celta Vigo
  • Marseille
  • Roma
  • Tottenham
  • Middlesbrough
  • Wigan
  • El Zamalek
  • West Ham

Mido er til tider blevet kaldt et problembarn, der havde svært ved at tilpasse sig og havde den forkerte indstilling til tingene, men det bemærkelsesværdige i gårsdagens skifte til West Ham er hans løn: £1.000 om ugen. Han tjener med andre ord omkring kr.440.000 om året på at spille fodbold fremover, og det må vel siges at være den absolut laveste løn i Premier League! Og så fristes man til at rose ham for at sætte karrieren og fodboldspillet højere end lønnen – hvad mange andre spillere nok godt kunne lære noget af – men så dukker der et gammelt interview op med ham fra tiden i Tottenham, hvor han blev spurgt, hvad han ville være blevet, hvis han ikke var blevet professionel fodboldspiller… Hans svar? Tjo, det lød sådan her:

Probably nothing. My family is very rich.

Den lader vi lige stå et kort øjeblik…