Kategorier
Debatoplæg

Kvindelige fodboldværter pt.2

Da FCK igår slog hviderussiske Bate Borisov kvalificerede de sig til endnu en kvalifikationskamp om at komme med i Champions League-gruppespillet – er der nogen der gider fortælle det til hende her:

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=pWf3ulCdLSQ[/youtube]

Det er jo for åndssvagt! Enten kan man sige at FCK allerede er med i Champions League og forsøger at komme videre til gruppespillet eller man kan – som det er kutyme indenfor fodboldverdenen – sige at gruppespillet er der hvor Champions League reelt starter. Ergo har FCK ikke kvalificeret sig til Champions League efter gårsdagens kamp…

Der kommer altså en dag, hvor vi som tv-seere kræver vores ret: at det er journalister med forstand på fodbold, der dækker fodbold!

2 kommentarer til “Kvindelige fodboldværter pt.2”

Det er jo bare endnu en fed streg under det faktum at danske studieværter, såkaldte eksperter, kommentatorer m.m. ved lige så meget om emnet som de gør om gråspurvens parringsritualer.

Jeg kan i sagens natur ikke rigtigt klandre pågældende nyhedsoplæser noget – hun ligner en der ikke fatter en krone af noget som helst. Det er i øvrigt heller ikke hendes job at vide noget om noget som helst. Men der har jo siddet folk og produceret indslaget – man må forvente at de er bedre vidende.

Og så er det jo vel at mærke ikke et indslag fra Radio Holger, men fra DR – en public service kanal. Vi betale sågar for den slags uvidenhed.

Generelt bare eksperter, Sune 🙂

Men jeg er selvfølgelig helt enig. Studieværtinden ligner en, der ikke kan gøre for det – og det kan hun for så vidt heller ikke, hvis det ikke er hende der er “ophavskvinde” til indslaget.

Og ja, vi betaler for den slags. For pokker, hvis de (journalisterne) ikke gider fodbold, og gerne vil en masse andet, så meld dog for pokker fra når sådanne opgaver fordeles. Og kan man ikke det, så undersøg i det mindste, hvordan tingene hænger sammen. Hells, det var sågar DR selv, der sendte kampen – og jeg bed da mærke i, at man under transmissionen var fint klar over, at en sejr “kun” gav adgang til endnu en kvalrunde, ikke CL (som turneringen fra gruppespillet hedder i folkemunde (CL-regiet var man, som Kim så rigtigt skriver, allerede med i)). Hvor svært kan det i så fald være at spørge den pågældende kommentator, hvad resultatet rent faktisk betyder? Eller slå op på uefa.com – eller endnu lettere; opret en tråd på et fungerende forum (f.eks. bold.dk) og stil de spørgsmål, man måtte mene at have? Det sidste ville have kastet korrekte svar af sig under fem minutter efter spørgsmålene var stillet.

Research er overvurderet synes holdningen at være.

Lukket for kommentarer.