Opgøret på Sicilien hvor Catania tog imod Sinisa Mihajlovic‘ Fiorentina satte punktum for denne weekends kampe i Serie A. Kampen bød på et comeback til udeholdets rumænske stjerne Adrian Mutu der har siddet ude siden 24. januar med karantæne p.g.a. en dopingdom. Og Mutu har åbenbart set så meget frem til igen at skulle på græs at han i sidste weekend valgte at brække næsen på en lokal bartender hjemme i Firenze. Meget kam man sige om ham – men ‘kedelig’ er ikke blandt. Den sag er dog ikke ude af verden da bartenderen har anmeldt episoden. På grønsværen sluttede det hele som det startede og kampen bar præg af at begge hold mest af alt frygtede at tabe.
Det første man noterer sig er at det var en yderst målfattig runde. 13 mål i 10 kampe blev det til, hvor det kun i opgøret mellem Milan og Juventus blev til mere end 2 mål. Snittet i ligaen har indtil weekends kampe ligget på 2,35 mål pr. kamp.
Ugen op til har primært været præget af to store samtaleemner.
I Genova har der været åben krig mellem Sampdorias præsident, Riccardo Garrone, og en af klubbens allerstørste stjerner, Antonio Cassano. Det har resulteret i at klubben har henvendt sig til det nationale fodboldforbund Legia Calcio for at få Cassanos kontrakt ophævet grundet uprofessionel opførsel. Forklaringen skal findes i at Cassano tilsyneladende skulle have angrebet præsidenten, sine holdkammerater og officials i klubben verbalt. Cassano er dog imidlertid blevet ‘god’ igen og har her til aften undskyldt overfor præsident, medspillere og fans. Hans egen forklaring består i ‘personlige årsager’ – nærmere betegnet i.f.m. hans gravide kone som han for nyligt giftede sig med. Sagen er dog langt fra lukket endnu. Sampdoria (uden Cassano i truppen) vandt i øvrigt 1-0 ude over oprykkerne fra Cesena.
Juventus‘ nye serbiske stjerne Milos Krasics 2-spilledages karantæne for film i sidste weekend har de fleste også haft en holdning til. Ikke så meget fordi han fik karantænen, men fordi nogle mente at Robinho fra lørdagens modstander, Milan, burde have lidt samme skæbne for en situation mod Napoli i mandags. Mere om den kamp (Milan – Juventus) senere.
Rundens første kamp stod mellem Genoa og de regerende mestre fra Inter på Stadio Ferraris i Genova. Som noget nyt i denne sæson er der indført både fredags- og mandagskampe. Det tidligere format var at alle kampe blev spillet søndag kl. 15:00 pånær en kamp lørdag 20:45 og en kamp søndag samme tid. Som jeg har forstået det er der delte meninger om dette nye format, men primært klubberne har glædet sig over det grundet en bedre TV-aftale. En meget lige kamp endte med en 1-0 sejr til gæsterne på mål af Sulley Muntari og godt hjulpet på vej af Genoas keeper Eduardo. Med sejren rykker Inter op på 2. pladsen med 4 point op til Lazio der fortsat ligger i spidsen.
Lørdag aften bød på rundens klart største opgør – og samtidig en af de største og mest prestigefyldte i kampkalenderen. Milan mod Juventus. Milan var på forhånd dømt som favoritter med baggrund i mandagens sejr i Napoli sammen med Juventus svingende form og ikke mindst væsentlige fravær til kampen. Og hjemmeholdet dominerede da også kampen fra start til slut med få undtagelser. Allerede efter 7 minutter sendte Zlatan et skud på trekantssammenfoldningen og generelt lignede det at Milans tre forreste (Pato – Robinho – Zlatan) var mere end et match for Juventus‘ forsvar. Men da det sidste fløjt lød stod der 1-2 på lystavlen på San Siro. Bag det resultat gemte sig en stribe personlige fejl i Milans bagkæde hvor Luca Antonini nok skal tage et grundigt kig i spejlet og spørge sig selv om det mon er måden at spille sig ind i Cesare Prandellis landsholdstrup. I hvert fald vandt Quagliarella en direkte duel med ham og kunne med et flot placeret hovedstød bringe gæsterne foran. Efter 65 minutter var Antonini igen involveret da Del Piero kunne gøre det til 0-2. I øvrigt hans mål nummer 179 for Juventus hvilket gør ham til deres alle tiders topscorer. Med 8 minutter tilbage af den ordinære spilletid fik Zlatan reduceret på et hovedstød, men Milan formåede ikke at bringe sig tilbage. Skarpheden efterlod bestemt også en del at ønske sig hos hjemmeholdet, og der blev ligeledes endnu en gang sat en streg under det faktum at Milan er sårbare i den bagerste kæde. Milan dumper en plads ned til 3. pladsen med 1 point op til Inter og 5 til Lazio, mens Juventus rykker op på 4. pladsen – 2 point efter lørdagens modstander.
Udinese fik sæsonens 4. sejr efter 2-0 ude mod ligaens bundprop fra Bari.
Brescia havde tabt de foregående 4 kampe og bedre gik det ikke i søndagens hjemmekamp mod Napoli. Argentinske Lavezzi scorede det enlige mål i en kamp der efterlod en del til fantasien. Sejren sender Napoli på en øjeblikkelig 5. plads á point med Juventus.
Hjemme på Sardinien fordoblede Cagliari sejrsantallet med en 2-0 sejr over Bologna der stadig kun har prøvet at gå fra banen med 3 point en enkelt gang i sæsonen. På trods af at der er lang tid og mange kampe tilbage, var dette på forhånd set som en meget vigtigt kamp for begge hold, da det ventes at de er blandt dem der skal kæmpe om at blive i det fine selskab når vi nærmer os maj måned.
Lazio var med Milans nedelag lørdag sikre på at beholde 1. pladsen, men det hindrede dem ikke i at tage alle 3 point i den svære udekamp mod Palermo. Nuvel, spillet var ikke blændende og jeg kan vist heller ikke sige mig fri for at have døset hen et par gange under kampen, men i sidste ende handler fodbold jo om at vinde. Og det har Lazio altså formået i 7 ud af 9 forsøg og kun 1 gang har måtte se sig besejret – i øvrigt i 1. runde hvor det blev til 0-2 i Sampdoria. Endnu en gang var nyerhvervelsen Hernanes en af sit holds bedste og han ligner på et tidligt stadie bestemt en af kandidaterne til årets indkøb. Men mest af alle kan Lazio takke deres uruguayanske keeper Fernando Muslera. Med 4 pragtredninger indenfor det sidste kvarter kunne det bestemt have set anderledes ud på lystavlen da der blev fløjtet af.
Roma fik hjemme 3 yderst vigtige point med en 2-0 sejr over Lecce. Men resultatet blev overskygget af et kontroversielt rødt kort til klubikonet Francesco Totti der samtidig betyder at han må se næste weekends Rom-derby mod Lazio fra tribunerne. Det er vist rimeligt at betegne det som en mindre katastrofe for sidste års sølvvindere idet at Totti har været den store stjerne (igen) i år.
Udover at det personligt var en resultatmæssig skuffende weekend, har jeg bestemt heller ikke været imponeret over kvaliteten af spillet. Jeg har svært ved at sætte fingeren på præcist hvad der sker, men det virker som om at de traditionelt mindre holds lyst og mod til at overraske er afløst af frygten for at tabe.
2 kommentarer til “Serie A – 9. runde”
Jeg havde min sidste Canal Plus weekend, så jeg så et par kampe og er helt enig i alt hvad du skriver. Samtidig er jeg faktisk glad for at du skriver omkring den generelle kvalitet af spillet for det jeg har set i denne sæson har været yderst skuffende. Topmålet for mig var Genoa-Inter fredag aften, der var ganske ringe, men heller ikke Milan-Juve var specielt god, så det er en lille smule bekymrende efter sidste sæson hvor det på nogle områder så ud til at Serie A igen var på vej mod et højere niveau. Jeg mener stadig at både England og Spanien er af højere kvalitet end Serie A – specielt hvis det vi indtil videre har set er niveauet.
Jeg vil iøvrigt gerne takke for runde-gennemgangen – når man, som jeg, ikke kan se den italienske serie A og måske heller ikke ville bruge tiden på det, hvis man kunne, så er det et ganske godt overblik!