Kategorier
Artikel

Optakt AC Milan / Serie A

Her kommer så mit besyv omkring dels ‘mit’ hold AC Milan og et par tanker omkring jagten på Scudettoen 10/11.

AC Milan

Afgang: Huntelaar (Schalke 04), Borriello (Roma), Kaladze (Genoa), Storari (Juventus), Favalli (stoppet), Mancini (lån slut)

Tilgang: Robinho (Man City), Zlatan (Barcelona), Boateng (Genoa), Sokratis (Genoa), Amelia (Genoa), Yepes (Chievo)

Idealopstilling:

Abbiati / Amelia

ZambrottaSilvaNestaAntonini

AmbrosiniPirloFlamini

PatoRonaldinho

Zlatan

I fredags (før Zlatan-handlen var officiel) var jeg af den opfattelse at man endnu en gang fra den rød/sorte del af byen måtte se til mens Inter løb med guldet, og vi andre spillede om resterne fra de riges bord – i dette tilfælde direkte kvalifikation til CL.

Jeg er dog henover weekenden blevet meget mere optimistisk. Af flere årsager..:

  1. Så mener jeg at tilgangen af Zlatan var præcis dét holdet havde brug for (uddybning følger).
  2. Robinho giver et glimrende alternativ til Ronaldinho og Pato i den såkaldte trequartista rolle.
  3. Allegri virker af flere årsager som den helt rigtige træner (igen – uddybning følger).

Rent opstillingsmæssigt (og her mener jeg at man skal finde den største årsag til at jeg dufter succes i 10/10) er vi gået tilbage til en formation der er mere eller mindre identisk med det der blev kendt som ‘juletræsformationen’ under Ancelotti.

Det letteste er måske at forklare det der ikke fungerede under Leonardo. Klublegenden Leonardo havde planer om at skabe et hold som dét Selecao han selv spillede på op i gennem 90’erne. Dvs. en 4-3-3 formation med wings og en kreativ midtbane. Og hvorfor fungerede det så ikke…?

Tja, hvor starter man? Generelt havde vi bare slet ikke spillerne til det. Pato og Ronaldinho udgjorde wings i start XI’eren. Ronaldinho havde bare ikke fordums speed til at sætte sin direkte modstander af og endte tit med at træde i bolden og spille den bagud. Og når Ronaldinho og Pato sad ude (hvilket de gjorde en del) så havde man ikke rigtigt alternativer – Huntelaar blev prøvet. Og omend han stadig har en fin stjerne i min bog, så er han altså ikke wing. Seedorf blev også et alternativ, men han havde heller ikke den fornødne speed. På den centrale midtbane skulle der pludselig trækkes store kreative laster. Og det må siges ikke at være dét Gattuso, Ambrosini og Flamini er sat i verden for. Samtidig var midtbanen meget ‘åben’ uden den store beskyttelse af den ellers meget kompetente kreative kraft vi har i truppen – Pirlo. Og i forsvaret var navne som Favalli, Kaladze og Jankulovksi ofte at finde, hvilket vist taler for sig selv.

Hvorfor skulle det så fungere bedre i år? Enkelt svar – spillerne passer meget bedre til Allegris system. Årets træner i Italien 08/09 kom efter lang tids tovtrækkeri med hans tidligere klub Cagliari til i sommer efter at samarbejdet med Leonardo stoppede. Som træner kan han minde en del om tidligere legendariske trænere som Sacchi, Capello og Ancelotti. Han ligger stor vægt på en solid defensiv, at alle arbejder og tilpasser sig for holdet (hvilket Ronaldinho blev forklaret i hans første samtale med Allegri) og er kendt som en dygtig taktiker. På negativ-siden nævnes at hans man-handling måske ikke er den bedste. Der har han heldigvis Tassotti som sin højre hånd som nyder stor respekt i spillertruppen.

Hans system er, som tidligere nævnt, mere eller mindre identisk med Ancelottis ‘juletræsformation’. Dvs. en 4-back kæde, 3 fladt centralt på midten, 2 såkaldte trequartistas (hængende angriber) og en targetman. Tilgangen af Sokratis og Yepes gør at man har alternativer i midterforsvaret, hvilket i høj grad var et problem sidste år. Samtidig er amerikaneren Onyewo kommet tilbage fra en skadespause på 10 måneder og gjorde det faktisk hæderligt til VM for USA.

På midten ser man den store forskel. Spillere som Ambrosini, Gattuso og Flamini får igen lov til at spille dét spil de kan – erobrings- og presspil. Opgaven består nu i at erobre og derefter levere bolden til enten Pirlo, Ronaldinho eller Pato der kommer ned for at hente bolden og sætte spillet derfra. Under Leonardo skulle de to wings spilles op til en mand-mand situation og det rækte deres evner ret og slet ikke til.

Som sagt er de to wings nu rykket ind så de ligger lige bag spidsangriberen. Ronaldinhos gode teknik og overblik kommer i langt højere grad til sin ret i denne position. Pato havde egentligt færdighederne til at ligge som wing men problemet var bare at han sjældent fik den rigtige aflevering. Som trequartista kan han dog også gøre god brug af sin gode førsteberøring og ikke mindst speed hvor meget få forsvarere følger ham på de første meter.

Foran dem igen – Zlatan. En række grunde til at jeg tror han bliver en success (igen) i Italien. For det første så kender han jo ligaen, sproget osv. utroligt godt. Han har bevist at han er en af de bedste i ligaen, og som han sagde i sit første interview: “Inter vandt intet før Ibrahimovic kom“. Og det har han jo egentligt ret i. Men fakta er at han fungerer rigtigt godt som ene mand fremme (hans 1,95 gør at han rager godt op) – navnligt når han har en dygtig kreativ midtbane bag ham. i Inter havde han Cambiasso, hos os får han Pirlo, hvilket jeg vil påstå ikke på nogen måde er en forringelse rent pasningsmæssigt. Samtidig har de to trequartistas ret stor frihed til at ‘vandre’ hvilket helt sikkert også vil skabe noget plads til ham.

Jeg så Milans åbningskamp i årets Serie A mod Lecce (hvilket i øvrigt blev til en overbevisende 4-0 sejr). Det var i den kamp tydeligt at holdet hang langt bedre sammen end i sidste sæson. Borriello havde blandt andet en del gode tilbud som han ikke udnyttede, og med en oplagt Zlatan på banen kunne det sagtens være blevet til flere mål.

En sidste, men bestemt ikke uvæsentlig faktor, er folkene på Curva Sud (Milans ultras). For dem som ikke ved det så besidder de italienske fangrupperinger en ret stor magt. Siden salget af Kaká sidste sommer har de været på kollisionskurs med Berlusconi med krav om at han skulle investere eller sælge klubben. Med købet af Zlatan og nu Robinho er han med et trylleslag igen gjort til klubbens store frelser. F.eks. så man på stadion i søndags bannere med tekst som ‘Zlatan – grazie Berlusconi‘.

Mit bud er at Milan faktisk kan spille med om Scudettoen i år, ikke mindst fordi jeg ser Inter som svækket med tilgangen af Benitez. Mere om dét nedenfor.

Som Milan mand ligger min vægt naturligvis på dem – men jeg vil da gerne lige komme med mit besyv om nogle af de andre klubber:

Inter:

Som nævnt ovenfor så ser jeg dem som mindre stærke end sidste år. De må stadig anses som havdende den stærkeste trup i Italien, men det er ikke altid nok. En væsentlig grund er at de med tilgangen af Benitez har skiftet system fra 4-3-2-1 (som det Milan spiller nu) til 4-2-3-1. Det betyder bl.a. at deres i mine øjne vigtigste spiller, Sneijder, må skifte til en position hvor han ikke fungerer optimalt. I mandagens kamp, hvor de fik 0-0 i Bologna var han sendt ud på fløjen hvor han i mine øjne ikke fungerer lige så godt som hvis han ligger bag angriberen centralt i banen. Men det har været nødvendigt for at få Eto’o ind centralt. Cambiasso bliver også sendt længere tilbage på banen, hvor jeg heller ikke mener at han kommer bedst til sin ret.

Samtidig siges det at der er lidt uro i truppen, bl.a. skulle Maicon være ret utilfreds med klubbens håndtering af hans situation omkring et skifte til Real Madrid i løbet af sommeren.

Men naturligvis også blandt de absolutte favoritter til titlen igen i år.

Juventus:

New Look Juve. Efter sidste sæsons katastrofale 7. plads har man redesignet klubben på alle niveauer. Bestyrelsen er ny, træneren er ny (hvilket man dog har vidst siden jul) og mange af spillerne er nye. Bliver spændene at se hvad Gigi Del Neri kan få ud af dem. Første runde bød på et skuffende nederlag til Bari – ikke just en drømmestart for dem.

En del markante spillere er forsvundet – Trezeguet, Camoranesi og Diego som de største navne. Sidstnævnte nåede dog ikke at gøre meget væsen af sig i sin ene sæson i Serie A. En lille krølle på halen ved den historie var at Del Neri efter sigende ønskede at beholde ham, men at bestyrelsen valgte at se bort fra det og sælge ham alligevel.

Samtidig søger man stadig efter en farlig konstellation foran mål. Den netop nationaliserede Amauri har aldrig rigtigt fundet formen i Juventus, og det samme gælder Iaquinta efter han kom til fra Udinese. Til denne sæson har man hentet Quagliarella i Napoli som bliver spændende at følge. Ligeledes serberen Milos Krasic ligner en spændende tilføjelse.

Roma:

Ikke meget nyt at sige om dem. De sikrede sig i 11. time Boriello som godt kan gå hen og blive en gevinst for dem. En stærk target man der blev delt Serie A topscorer i 08/09. De vil givetvis også blande sig i medaljestriden.

Ellers så ser jeg frem til at se hvad Edison Cavani kan udrette i Napoli efter hans skifte fra Palermo. En meget spændende spiller der nok skal score masser af mål.

Gaetano D’Agostino ligner også en spændende tilføjelse til Fiorentina truppen. Efter at have været udråbt som evighedstalent i bl.a. Roma, slog han endelig sit navn fast i Udinese for to sæsoner siden. En glimrende dybtliggende playmaker – a la Pirlo – med ef giftigt spark fra distancen. Dog har jeg svært ved at se Fiorentina som en seriøs bejler til scudettoen.

Alt i alt tror jeg at vi kan se frem til en Serie A der har været mere jævnbyrdig end i mange år. Dels fordi der er kommet endnu en udfordrer og dels fordi at det indtil nu så

3 kommentarer til “Optakt AC Milan / Serie A”

Hej Sune og alle jer andre tak for i fredags det var som sædvanligt meget hyggeligt:-)
Dejligt at se dit indlæg Sune – fedt at Milan viser sig stort på verdens kortet igen –
Der er dog nogle ting som jeg er nødt til at kommentere:-) den start opstilling du laver som Milans ideal opstilling er det din opstilling eller den som du mener det bliver? – håber det er din for sådan der bliver Milans start opstilling aldrig.
Både Flamini og Gattuso er tiltænkt minimale roller igen i år som de har haft de sidste par sæsoner og jeg vil sige at det nok er sidste halv år vi har Flamini i Milan han har nu været der længe og han bliver aldrig fast – Gattuso er færdig som starter i Milan og han vil kun blive brugt som indskifter.
En mand som Zambrotta er heller ikke sikker starter mere der er købt ind til hans plads og samtidigt er Antoninni fast på den venstre back.
Du har ikke Seedorf på dit hold, jeg tror nu nok at Allegri vil bruge ham en del:-)
Men bliver helt sikkert spændende at se Milan i år det er helt sikkert.

Jeg forstår ikke hvad du mener omkring Inter? jeg så deres kamp og der spillede de helt samme opstilling som sidste år? Milito alene fremme, Etoo på højre, Pandev venstre og Schneijder som 10 eren i midten – misforstår jeg hvad du skrev eller er det mig som misforstod inters kamp i Mandags:-)

Min sandsynlige start opstilling for Milan i år bliver den opstilling som Inter brugte sidste år 4-2-3-1

Abbiati

Bonera
Silva
Nesta
Antoninni

Pirlo
Ambrosini

Pato
Robinho
Ronaldinho

Ibra

Ved godt dette er offensivt og nok kun ville gå på hjemmebane:-)
Alternativt bliver Robinho byttet med Seedorf eller The Ghetto Kid..

@Martin
Jeg er nu ret sikker på at dette bliver opstillingen. Allegri har ved flere lejligheder udtalt at Flamini bliver en nøglespiller. Samtidig har han altid spillet med en flad 3-mands midtbane. I kampen i søndags var dette også opstillingen hvor Seedorf i sin udgangsposition var rykket længere tilbage på banen. Det er klart at han var mere offensiv i kraft af at Lecce stod med 11 spillere i eget felt. Men mod de større hold er jeg ret overbevist om at det ser sådan ud.

Allegri er kendt for at prøve alternative systemer afhængigt at modstanderen (meget som Ancelotti) hvor en 4-2-3-1 formation kan blive aktuel, men 4-3-2-1 har altid været hans udgangspunkt.

Seedorf blev tidligt efter Allegri’s ankomst kaldt til samtale hvor han fik at vide at han var backup til starteren, og at hans position ville være længere tilbage på banen – også som alternativ til Pirlo i en kreativ og styrende rolle.

Mht Zambrotta så er det muligt at Bonera vil få en del kampe på den plads, men tror nu stadig han er 1. valg.

Robinho er helt sikkert købt ind til en rotationsrolle. Berlusconi udtalte før købet man ville forsøge at gøre et ‘kup’ hvis det var muligt og at det var bedre at have 3 ‘champions’ til 2 pladser. Og der skal i øvrigt nok komme masser af muligheder til ham.

Skal indrømme at jeg ikke sad klistret til skærmen i mandags, men synes jeg ved flere lejligheder så både Eto’o og Sneijder i wingpositioner.

Det er naturligvis svært at sige noget så tidligt i sæsonen, men det virker som om at Inter ikke er på helt samme niveau som sidste år. Og Benitez er åbenbart enig – i dag er han ude og sige til Corriere at han er langt fra tilfreds med Inters manglende indkøb. Han savner bl.a. en wing, hvor Kuyt stod højt på ønskelisten, men som bekendt kom der intet ud af dét.

Jeg har dog glemt en spiller blandt dem jeg spår en stor sæson – Inter’s Coutinho. Han har efter sigende været fremragende i deres optakt – måske en ny Kaká er ‘født’…?

Og jeg er i øvrigt helt enig i at Gattuso er tiltænkt en indskifterrolle. Som skrevet mener jeg også at midtbanen kommer til at bestå af Ambrosini, Pirlo og Flamini.

Lukket for kommentarer.