Kategorier
Debatoplæg

Man har vel lov at drømme

Jeg læste lige et læserbrev til Football365 idag, og tænkte over at vi tidligere har snakket om økonomiske tiltag, der kunne gøre sporten mere spændende og retfærdig – i modsætning til den udvikling, der er lige nu, hvor de rige bliver rigere og de fattige går konkurs.

Læseren bag brevet kommer med fire forslag, som vedkommende mener ville gøre fodbold meget federe:

  1. Der skal være et maksimum transfergebyr på kr.50mio.
  2. En spiller må max. tjene kr.75.000,00 netto om ugen (i løn fra klubben) – ved at angive beløbet i nettopris undgår man at lande med lave skatter får fordele.
  3. En klub må maksimalt bruge 50% af dens omsætning på spillerlønninger.
  4. Det må højst koste kr.150,00 for voksne at komme ind til en fodboldkamp, kr.100,00 for teenagere og kr.50,00 for børn.

Som skrevet tidligere, så har vi selv haft nogle af forslagene oppe at vende på logemøderne, men det er jo rart at vide, at der er andre, der har de samme tanker som os.

10 kommentarer til “Man har vel lov at drømme”

Jeg synes der er nogle problemer ved forslaget. For det første; transferloftet. De små klubber vil have meget svært ved at holde på deres spillere, hvis større klubber eller klubber fra (økonomisk) større ligaer, kan frikøbe dem for max. 50 mio. kr. F.eks. en spiller som Luis Suarez, forsøger man netop at holde på, ved at skræmme mulige købere væk ved at prissætte ham meget højt. Luis Suarez’ arbejdsgiver, Ajax, har vel købt 4-5 spillere gennem tiden til mere en 50 mio. kr., hvorfor deres betingelser ikke vil være nævneværdigt forbedrede i forslaget. Og sådan vil det være for langt de fleste klubber i Europa. Jeg tror derfor at forslagene er kommet fra en person, der holder med en mindre klub i en større liga. De vil næsten være forslagets eneste vindere.

For det andet: Klubber der er (økonomisk) mindre end FCK, OB og Brøndby lever allerede op til forslagets to første punkter (og formentlig også første tre), men da økonomien er så begrænset, vil det være den sikre død, at forlange at punkt fire skal opfyldes. FCN tager f.eks. gerne 200 – 250 kroner for en “stor” kamp, og det gør de ikke kun for at skumme fløden, men i høj grad også for at få økonomien til at hænge sammen. Og det er bare i den danske liga. Det står endnu værre til i Sverige, Norge, Tjekkiet, Polen osv. Igen ligner forslaget et, der tager udgangspunkt i de større ligaers mindre klubber, og er derfor ikke vanvittig solidarisk med andre end netop dem.

Jeg er faktisk mere tilhænger af det, der allerede, så småt, er ved at blive indført. Der skal så endnu flere reguleringer til, men det begynder at tage form. F.eks. at trupperne skal have en max størrelse. 25 spillere kunne det være, som er det antal, man kan registrere som sæsonaktive i Uefa-regi. Ud af de 25, kunne 8-10 spillere så skulle leve til andre krav. F.eks. alder, fodboldopdragelse eller noget tredje.

Jeg er ret enig med dig Matias. For det første vil ovenstående aldrig kunne gøres i praksis.

For det andet så mener jeg også at et transferloft vil være direkte skadeligt for de mindre klubber og klubberne i sub-toppen. En klub som Valencia ville jo aldrig kunne holde på spillere som Villa (som bekendt godt nok er historie) Silva osv. Førstnævnte har man indtryk af har været i Valencia i en del år p.g.a. hans prisskilt.

Derimod er jeg stor tilhænger af at klubberne max. på bruge en hvis del af deres budget på transfers og lønninger. Og at alle budgetter skulle godkendes af de respektive.

Reglerne omkring truppers størrelse og ikke mindst sammensætning synes jeg også ser ret interessant ud. I realiteten vil det have samme effekt på trupsammensætningen som en 6+5 regel. Nemlig at hold som fx. Arsenal, Inter m.fl. er tvunget udi at satse på egen avl, alternativt hente nationale talenter fra andre klubber og ikke mindst spille med dem.

Jeg synes trods alt man ser nogle tiltag der går imod tidligere tiders ‘der-skal-på-ingen-måder-være-restriktioner’ regler.

Jeg tror sgu vi bliver aflyttet i logen 🙂

Men synes det er et super spændende initiativ og håber i den grad det bliver vedtaget. For den kære Platini (omend han normalt ikke har den store stjerne i min bog) har jo ret i at det er svært at lave nationale regler. Men alle vil spille i de europæiske turneringer og der laver UEFA reglerne. Det er her pengene ligger og ingen gider investere enorme summer for at vinde den hjemlige liga uden at kunne komme i Europa det efterfølgende år. Godt gået UEFA.

“Det europæiske fodboldforbund UEFA vedtager angiveligt en ny regel i morgen omkring ‘finansielt fair play’, hvilket i praksis betyder, at man fra 2012/2013 ikke må bruge mere, end man tjener, hvis man vil spille i Champions League eller Europa League.
Siden han i 2007 blev ny præsident for UEFA, har Michel Platini fortalt vidt og bredt om det uheldige i, at rigmænd kan og har investeret milliarder af kroner på lønninger og spillerkøb og derved forrykket balancen i europæisk topfodbold, og ikke mindst i Englands Premier League.

– Du arbejder på en vigtig sportsavis i Danmark, ikke? Ville I sende penge til en avis i Moldova? De store har ikke lyst til at dele, fordi de vil vedblive med at være de største. Og de små vil overvinde og overhale de større. Sådan er livet. Det er en kompliceret situation. Mit job er at få noget finansielt fair play i europæisk fodbold, sagde Michel Platini til Tipsbladet tilbage i marts 2009.

– Jeg kender ikke nogen investor i fodbold, der har tjent penge sporten i de sidste 50 år. Agenterne og spillerne gør, men ingen andre får penge ud af fodbold. Måske den tidligere thailandske præsident, der ejede City og solgte det videre til Abu Dhabi. Vi vil gøre det, vi har lyst til i vores turneringer, i Champions League og andre europæiske turneringer, lød det fra Platini, der nu ser ud til at få sin ide igennem.

Læs hele interviewet med Michel Platini her

Ifølge The Guardians journalist David Conn, der specialiserer sig i fodboldøkonomi og fodboldpolitik, vil UEFA i morgen vedtage en regel, der fra sæsonen 2012/2013 vil gøre det meget sværere at overforbruge i europæisk topfodbold.

For at spille i Champions League eller Europa League må en klub ikke bruge flere midler, end den tjener på normal drift af en fodboldforretning (billetsalg, sponsorindtægter, tv-penge, mv.), hvilket i sig selv er en udfordring med de store underskud, de fleste klubber i England, Spanien og Italien har leveret i de senere år. En anden del af pakken går ud på, at ejere eller eksterne investorer ikke må poste penge i klubbernes forbrug, hvilket eksempelvis vil forhindre Manchester Citys ejere i Abu Dhabi eller Chelseas Roman Abramovitj i at finansiere deres klubbers skyhøje lønninger og spillerkøb.

Regelsættet skal introduceres gradvist fra 2012/2013 og i de følgende syv år, hvorefter al økonomisk støtte fra ejere og investorer skal være væk.

Eksterne investorer vil fortsat have lov til at investere i fodbold-infrastruktur som stadion, træningsbaner, ungdomsakademier og lignende, så længe pengene bliver skudt direkte i klubben i bytte for aktier frem for som et lån.”

Jeg synes det er fede tiltag, og jeg håber at der sker noget på den front, men som fan af engelsk fodbold så synes jeg at det er usagligt, at det konsekvent er den liga, der bliver trukket frem som “økonomisk uansvarlig”. Hvis man læser mit tidligere indlæg om spansk fodbold, så kan man se at klubberne dernede også i kæmpe problemer.

Og det fremkommer mig total groteskt at en Italien-elsker som Platini aldrig nævner det land, for Milans kæmpe succes er da i høj grad et resultat af Berlusconis økonomi – han har ikke puttet finanser i klubben de sidste par år, men hvordan er det så gået dem i de år?

Det er fodbolden som helhed, der er i problemer, ikke kun den engelske Premier League.

Det er vel et eller andet sted ok at det er England der nævnes eftersom at de står for ca. 40% af den samlede gæld (hvis jeg husker ret). Jeg ved ikke helt om jeg er enig i at Milans success er købt. Nuvel vi fik de tre hollændere men spillere som Baresi, Costacurta, Maldini, Albertini, Tassotti m.fl. er jo spillere der er opfostret i klubben. Dertil kom selvfølgelig storkøbene som Lentini og senere Weah og Shevchenko, men det er vwl naturligt i en klub af den kaliber. Da Berlusconi kom til i ’86 brugte han mange penge på at cleare en enorm gæld og skabe et fundament. Men derefter mener jeg ikke at han kontinuerligt har postet penge i klubben til drift. Grunden til at Milan er hvor de er i dag er vel at Berlusconi ikke poster en masse penge i klubben MENS ejerne af de klubber man måler sig med (Real, Barca, United, Chelsea m.fl.) gør. Dog er jeg helt enig i at Italien har været et land med yderst skræntende fodboldøkonomi. Det er der dog på nationalt plan lavet ret stramme regler for nu. Lazio har i mine øjne været det mest lysende eksempel på dette, med Mendieta/Lopez årene hvor de i den grad brugte langt flere penge på transfer og lønninger end deres budget tillod. Samtidig bliver er det også ‘spændende’ at se hvor meget af Reals økonomi der var hængt op på en sejr i ligaen og i højere grad en slutplacering i CL.

Selvfølgelig er det naturligt at en stor klub køber spillere ind, der er ingen der vil påstå andet. Men! Fra Milans 2003 CL-vindere vil jeg mene at følgende spillere er indkøb: Dida (?), Nesta (€30mio), Kaladze (€16mio.), Gattuso (€9mio.), Pirlo (€18mio.), Seedorf (byttehandel), Rui Costa (€35mio.), Schevschenko €20mio.), Inzaghi (€19mio.) – de har ikke ligefrem været gratis. Og det er kun fra de 11 startere…
Jeg siger ikke at man ikke skal købe spillere, men jeg tvivler på at alle de spillere er købt uden at Berlusconi har lagt lidt dadler?

Inter har lige vundet CL uden en eneste italiener i startopstillingen, og det må vel betyde at de har været ude at bruge en masse penge? De konkurrerede med Barcelona, der havde en hel del spillere fra egne rækker på holdet…

Og at du overhovedet kan finde på at påstå at Uniteds ejere poster penge i klubben er ret besynderligt – de trækker penge ud! United har haft kæmpe overskud i mange år, men Glazer-familien trækker penge ud til sig selv, så det er nærmere en omvendt situation!

United skylder en masse penge væk, men er (stadigvæk) en overskudsforretning – sådan er det efter at fodbold er blevet en professionel forretning: man må overlade til klubbernes ejere/bestyrelser at drive forretningen, og hvis de mener at det kan betale sig at have gæld, evt. på baggrund af investeringer som Valencia, så er det sådan det er. Det betyder også at fodboldklubber kommer til at gå konkurs i større grad, og samtidig med at det er sørgeligt, er det også den naturlige udvikling i et liberalt samfund.

Hvis UEFA kunne finde på at udelukke nogle af de store klubber, så vil G14-projektet lynhurtigt blive genoplivet, og så er det UEFA, der kommer til at tabe. UEFA er jo tidligere blevet presset til at indføre dobbelt gruppespil i CL for at få flere kampe med de populære hold, der trækker masser af sponsorkroner ind.

Misforstå mig ikke, for jeg ser jo gerne at fodbolden bliver mere retfærdig og at penge kommer til at spille en mindre rolle, men det er altså ikke kun de engelske hold der er synderne, og gæld er ikke nødvendigvis betydende med dårlig forretning!

Nu sammenligner du jo Berlusconis ejerskab fra ’86 med Glazers ditto af Man Utd. fra ’04/’05. I har til sammenligning brugt ca. 62 mio. £ på Vidic, Evra, Carrick, Ju-Sung Park og Berbatov (for at tage nogle af dem) siden Glazers tog over. Så selvom Glazers trækker penge ud er der jo også her midler til transfers. Min pointe er at der jo naturligvis kommer penge i kassen fra CL deltagelse, tv-penge m.m. Jeg vil stadig mene at Milans naturlige drift (måske med undtagelse af nogle få sæsoner) ikke har været båret af Berlusconis økonomi. Samtidig kan det nævnes at han i hans perioder som ministerpræsident (’01 – ’06 og ’08 – ) ikke har kunnet tilføre klubben penge p.g.a. lovgivning i Italien.

Mht. til Inter – Barca så vil jeg påstå at sidstnævnte har brugt markant flere penge på transfers. Siden ’08 har de mest iøjenfalden transfers inkluderet: Aleksander Hleb (15 mio. €), Dani Alves (32 mio. €), Martin Caceres (17 mio. €), Sidey Keita (14 mio. €), Zlatan (46 mio. € – med Eto’o den anden vej som en del af handlen), Chygrynskiy (25 mio. €) og senest David Villa (40 mio. €). Jeg tror ikke at hverken Real, Chelsea eller Man City har brugt markant mere i samme periode.

I øvrigt har jeg glemt Owen Hargreaves 17 mio. £ transfer fra Bayern.

Men nok om tal.

Jeg tror faktisk at en hel del klubber (ikke mindst de helt store) har en interesse i at få nogle mere ensartede regler for fodbolden så man ikke er nødtsaget til at bruge latterlige summer hver gang man rykker op, kvalificerer sig til Europa m.m. Kan i hvert fald sige at der i Italien har været meget snak om det.

Det kunne jo også holde folk som Glazers fra at købe klubber som de kan bruge som del af deres investeringsportefølje.

Hvis du læser min kommentar, så vil du opdage at jeg har skrevet, at det er helt naturligt at store klubber køber spillere – jeg protesterer blot imod din kommentar om at:

Grunden til at Milan er hvor de er i dag er vel at Berlusconi ikke poster en masse penge i klubben MENS ejerne af de klubber man måler sig med (Real, Barca, United, Chelsea m.fl.) gør.

Det passer jo netop ikke på United – de har udelukkende trukket penge ud, og mht. alle de handler du har listet op, så indbringer alene salget af Cristiano Ronaldo de penge igen.

Derudover så går min helt store anke på at det konsekvent er engelske klubber, der bliver highlightet som de store syndere, imens UEFA/FIFA nægter at snakke dårligt om Real Madrid og Barcelona, selvom de også skylder penge væk. I England viser man i det mindste det forretningsmæssige ansvar at klubberne rent faktisk bliver erklæret konkurs og tvangsnedrykket. I Spanien får de jo bare statstilskud til at overleve.

Vi må altså ikke glemme at fodbold er en forretning!

Poste penge i kassen – ikke i Utd.’s tilfælde. Ikke desto mindre konkurrerer de engelske og spanske klubber på vilkår som er ulig Italien. Milan havde ikke fået lov at stille til start i Serie A med det regnskab Utd. har. Derfor mener jeg at en regel omkring klubbernes gæld vil være fair. I det skal naturligvis (som i alle andre virksomheder) regnes aktiver (spillere, stadions osv.)

Lukket for kommentarer.