For kort tid siden skrev jeg her på siden et kort indlæg om Barcelonas økonomiske problemer, hvor det blandt andet var kommet frem at klubben var blevet nødt til at optage et lån på tæt på en milliard danske kroner.
Idag er det så kommet frem, at det står værre til end først antaget. Den tidligere præsident, Joan Laporta, havde annonceret at klubben havde et overskud på ca. dkk80mio. i sidste sæson, men efter at Deloitte har lavet en uvildig gennemgang af regnskaberne, er det nu kommet frem, at klubben havde et underskud på ikke mindre end €77mio.! Altså et beløb svarende til tæt på en halv milliard danske kroner!
Barcelonas økonomiske vicepræsident udtaler bl.a. at den tidligere ledelse “har snydt” og at “De fremragende sportslige præstationer ikke har fulgtes med fremragende økonomiske præstationer“.
Som fan af en engelsk klub sidder man nu blot tilbage og venter på at Michel Platini og de andre skrankepaver i UEFA begynder at true de spanske hold med udelukkelse fra de europæiske turneringer, ganske som de har gjort med de engelske…
… og vi venter stadig …
4 kommentarer til “Barcelonas økonomi værre end først antaget”
Ikke mindst i lyset af Mallorcas udelukkelse af selv samme grund. Selvom Barca naturligvis ikke bliver udelukket, så må der komme en påtale af en art.
Jeg forstår simpelthen ikke Mallorcas udelukkelse i forhold til andre klubber? Hvordan kan det lade sig gøre at denne ene klub skal være et eksempel????
Jeg har forsøgt at undersøge sagen lidt nærmere. UEFAs egen forklaring henviser til at de (Mallorca) ikke lever op til artikel 2.07 i Europa Leagues regelsæt. Jeg har dog læst den artikel og den henviser på ingen måde direkte til nogle økonomiske forhold.
Det kunne dog muligvis være noget med at klubben er under økonomisk administration. De ville i så fald forklare hvorfor Barcelona, med deres dundrende underskud og milliardlån for at betale driftsomkostninger, ikke står i samme situation.
En anden forklaring jeg har hørt går på at de ikke har overholdt betalingsaftaler med andre klubber – fx. afdragsordninger på spillerkøb.
Men nogen direkte forklaring gives der altså ikke.
Det glæder mig dog hvis dette kan fungere som skræk og advarsel og få klubberne til at handle en smule mere økonomisk forsvarligt.
Tak Sune – begge dele giver bedre mening end at det “bare” er økonomiske problemer.