Kategorier
Artikel Debatoplæg

Fodboldlogens forudsigelser for 2010/2011-sæsonen

Da fodboldlogen sidst var samlet (27. august), besluttede vi os for at gentage succes’en fra VM, hvor vi gættede på vinderen, skuffelsen, topscoreren og det danske landshold. Denne gang var der dog en smule mere at tage stilling til, idet vi besluttede os for at finde vinderen, top 3 og topscoreren fra Superligaen, Premier League, Serie A, Bundesligaen, La Primera og Æresdivisionen, samt at finde vinderen (man må vælge to kandidater), positive overraskelse (mindst 1/4-finale), skuffelse (burde komme i 1/4-finale, men gør det ikke) samt tre bud på topscoreren i Champions League.

Kategorier
Artikel

Premier League, Runde 4

Efter landskampspausen var det igen tid til at Premier League kom igang, men ugen op til hele denne runde var domineret af overskrifter, der ikke ligefrem havde med selve fodboldspillet at gøre. Det var til gengæld en fodboldspiller, der var i fokus, nemlig Wayne Rooney, der kom hele mediemøllen igennem efter at have været sin kone utro med en (måske flere?) prostituerede sidste år, da konen var gravid. Utilgiveligt mener mange, men spørgsmålet er om det ikke er konen, der skal afgøre det – det er jo ikke fordi at Rooney har været ude at spise med manageren for et andet hold. Personligt er jeg ligeglad med hvad spillerne render og laver i deres fritid, sålænge det ikke har indflydelse på fodboldspillet.

Kategorier
Artikel Debatoplæg

Penge-ligaen

På fredagens logemøde blev der bl.a. snakket om pengenes betydning for hvilke lande, der dominerede i Champions League – jeg tror ikke som sådan at der var enighed om hvor vigtige lønninger og transfersummer er, men jeg tror ikke at der var uenighed om at pengene har en rolle i moderne fodbold.

Undertegnede nævnte ganske kort en rapport, der er blevet udsendt, hvor der listes de 50 bedst betalte fodboldspillere i verden. Der er udelukkende tale om deres løn fra klubben, og ikke overraskende (eller ufortjent for den sags skyld) ligger Cristiano Ronaldo på førstepladsen med en årsindtægt på £11.3mio.
Udfra undersøgelsen har jeg lavet en lille stribe grafer og udregninger, der gerne skulle illustrere pengenes fordeling på nationerne og klubberne.

Kategorier
Debatoplæg

Verdens bedste spiller

Det er ved at være den tid på året, hvor FIFA skal uddele prisen til verdens bedste fodboldspiller. Personligt har jeg i lang tid haft svært ved at tage prisen seriøst, da vægten som regel lægges på offensive spillere, men af de priser, der rent faktisk er, så er det dog den hvor jeg oftest er enig i valget af vinderen. Det var jeg da også sidste år, da Cristiano Ronaldo løb med hæderen.

ronaldo

Noget der altid kan vække lidt opsigt er listen over de nominerede, og i år synes jeg da også at der er flere, hvor man tænker “Really? Hvorfor fanden dog det?“. Tilsvarende kan man naturligvis også tænke “Hvor fanden er XXX?“.