PL – Runde 13

Villa Park skulle hjemmeholdet op mod United, og den kamp så på forhånd ud til at blive en ganske overkommelig affære for United, da Villa sandt for dyden ikke har virket som en specielt skræmmende modstander indtil videre. Det var da også udeholdet der dominerede i kampens start, men som  minutterne skred frem arbejdede Villa sig mere og mere ind i kampen. Første halvleg blev derfor en ganske lige affære og bortset fra en kæmpechance til Berbatov, var det ikke den mest ophidsende halvleg jeg har været vidne til i år. Fra 2. halvlegs start kom Villa blæsende og lagde et effektivt og tungt tryk på United, der ikke rigtigt havde noget at svare igen med. Der skulle to skud på træværket til før det endelig lykkedes for Villa at bringe sig på 1-0 på straffe ved Ashley Young, og blot 5 minutter senere kunne Marc Albrighton gøre det til 2-0 Læs mere PL – Runde 13

PL – Runde 11

Tottenham, der midt på ugen havde besejret Inter med 3-1, kom ned på jorden igen mod Bolton, der ganske fortjent sejrede 4-2 hjemme. Bolton var på 3-0 før Spurs vågnede en smule op og reducerede 2 gange, men Petrov lukkede og slukkede i 90. minut til stor jubel for hjemmeholdet. Tottenham ligner mere og mere et hold, der får det vanskeligt i år med både CL og PL kampe kombineret med en smal trup, og da de samtidig har det vanskeligt mod de tradiotionelle tophold i England, er der ikke meget, der tyder på at de kan nå den forjættede 4. plads i denne sæson. Læs mere PL – Runde 11

England – runde 9 er blevet spillet

Optakten til 9. runde har udelukkende handlet om Rooney-farcen, der som bekendt endte med en knusende sejr til Wayne fra Liverpool over fodboldklubben United. Det er skæbnens ironi at en scouser tager United som gidsler og bagefter kommer ud som vinderen, med forsikringer fra selveste Glazers om at United også i fremtiden er det rette sted for Rooney at være. Vi er dog mange, der mener at den solide lønforhøjelse Rooney kunne notere sig efter denne uge var den reelle grund til at han endelig lod sig overtale men det er desværre skræmmende så meget magt den enkelte spiller efterhånden har fået og måske endnu et bevis på at Ferguson ikke længere har samme magt i United som før i tiden. Under alle omstændigheder er vi mange, der ser frem til næste gang Uniteds fans synger om Gerrard ”handing in a transfer request”. På banen lykkedes det endelig for United at vinde men mere om det senere. Læs mere England – runde 9 er blevet spillet

Premier League – runde 7

Vi lagde stille og roligt fra land i runde 7 med en forholdsvis sikker 2-0 sejr til Wigan over oprykkerne fra Wolverhampton. Jeg har på forhånd dømt Wigan til nedrykning i denne sæson og selv om de fortsat er langt fra imponerende har de dog alligevel formået at skrabe point sammen samt fået lidt mere styr på spillet, så måske ender de alligevel med at overleve i PL. Wolverhampton får det svært og ligner en klar nedrykningskandidat selv om jeg virkelig håber de overlever. Læs mere Premier League – runde 7