Set i bakspejlet – Premier League runde 3

Drogba3. runde startede med en noget heldig Arsenal sejr over Blackburn, der ikke burde have lov til at stille op i Premier League alene på baggrund af at de stadig har Diouf i startopstillingen. For at det ikke skal være løgn skal vi nu også trækkes med en ny Diof lejet fra United, der allerede nu bliver udråbt som en kommende verdensstjerne. Mærkeligt at United så har lejet ham ud men hey – hvordan skulle der ellers blive plads til Bebe…. Men tilbage til kampen, der var specielt i 2. halvleg må betegnes som indianerfodbold, og Arsenal-sejren var yderst heldig da de stillede op uden et forsvar. Walcott ser p.t. skarp ud, men ellers er jeg ikke synderligt imponeret over franskmandens unge kuld, der dog er kommet nogenlunde fra start i forhold til deres mange skader.

Blackpool tog i mod Fulham og da begge hold vel er nogenlunde på samme niveau efterhånden sluttede den underholdende kamp 2-2. Blackpool er ud fra hvad jeg har set indtil videre et af de hold man skal slå hvis man har forhåbninger om noget som helst i denne sæson, hvad Fulham sikkert ikke har nu da onkel Roy svinger dirigentstokken i Englands mest vindende klub…..

Jeg missede WolverhamptonNewcastle men var overrasket over at Newcastle ikke kunne hive sejren hjem efter deres udradering af Villa ugen før. Men udekampe er selvfølgelig fundamentalt anderledes end hjemme i de trygge nordengelske rammer…. Chelsea kværnede videre mod Stoke og selv om det piner mig at indrømme ser de ekstremt stærke ud igen i år. Specielt Drogba har imponeret med sit nye uselviske jeg og har uden sammenligning været den bedste spiller i PL indtil videre. Ja – du læste rigtigt – bedre end både Scholes og Giggs tilsammen selv om en storwankende engelsk presse vil forsøge at overbevise dig om noget andet….

En glædelig overraskelse var at turneringens ringeste hold Wigan formåede at besejre Spurs, der åbenbart led af de berømte CL-tømmermænd efter kvalifikationen til gruppespillet kom i hus i løbet af ugen. Spurs er begyndt at gå mig rigtigt meget på nerverne da jeg ikke kan udstå deres overvurderede manager og samtidig har både klubben og deres fans høje tanker om sig selv når der reelt ikke er noget at have dem i. Så tak Wigan – godt at se at I helt fortjent fik sejren i hus!

Uniteds kampe på OT kan jeg efterhånden på rygraden – op til første mål er de ganske skidt kørende og man håber på at det er i dag de snubler. Så kommer der enten et tyndt straffe eller selvmål og pludselig falder modstanderholdet sammen hvorefter United kører en sikker sejr hjem – hvor man efterfølgende får tudet ørene fulde om hvor overlegne de er…. Det store samtaleemne må dog stadig være hvad der er sket med Rooney, der dog fik scoret på straffe men ellers så mærkeligt uengageret ud generelt og stadig ikke har scoret fra åbent spil i alt for lang tid. Håber det kan give spilletid til Bebe inden længe…. Det er også noteret at Nani spiller rigtigt godt for tiden.

Bolton er kommet godt fra start og klarede 2-2 hjemme mod Birmingham men mit liv er for kort til Bolton-fodbold så denne kamp missede jeg desværre. Jeg missede også City’s overraskende nederlag ude mod Sunderland og da jeg jo har udråbt City til mesterskabsfavorit var det næsten skuffende at det kunne ske. Jeg ved ikke med det City-hold – ude virker de ekstremt elendige mens de hjemme ser virkelig stærke ud. Vi får se efter 8-10 kampe hvordan de ligger men jeg må jo fastholde at jeg stadig ser dem som PL-vinder i denne sæson….

Roy Hodgson var gået væk fra den offensive satsning han forsøgte mod City og havde valgt en langt mere defensiv formation mod de frygtindgydende oprykkere fra WBA, der havde virket uhyggeligt stærke i 0-6 nederlaget til Chelsea… Det blev en skrækkelig kamp hvor vi hjemme på Anfield virkede farligere på kontraangreb (!) end i normalt offensivt spil hvilket vist siger alt…. Torres scorede et smukt mål på et Kuyt-oplæg men ellers var det dommer Lee Probert, der på helt forunderlig vis overså i hvert fald et 100% straffe til WBA som Skrtel begik, samt en bold med hånden på et Torres-skud i den anden ende af banen. Jeg fatter stadig ikke dommerstanden overhovedet…… 1-0 sejren lunede dog gevaldigt og søndagen blev ikke dårligere da the bitters tabte 1-0 på Villa Park, dog noget ufortjent.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *