Transfermarkedet

Jeg har med glæde set på udviklingen på transfermarkedet de sidste par dage.

Først og fremmest glæder det mig naturligvis at Milan har hentet to klasse forstærkninger.

Men det er nu ikke det primære. Dét er til gengæld økonomien i de to handler (Zlatan og Robinho hvis nogen skulle være i tvivl).

For et år siden blev Zlatan hentet til Barcelona for en sum der samlet er gjort op til €80 mio. – her et år efter har Milan hentet ham fuldstændigt kvit og frit i det første år med en option på at købe ham for €24 mio.. Robinho blev hentet til Man City i 2008 for €42,5 mio. og er som bekendt, efter en deroute til hjemlandet, købt af Milan i dag for en anslået sum på €15 mio.

Mit håb er naturligvis at dette kan være medvirkende til at klubber som Barcelona, Real Madrid m.fl. tænker sig en smule om før de poster fuldstændigt overdrevne beløb i spillere. I Barcelonas tilfælde kan man tilføje Dmyytro Chygrynskiy som de købte fra Shakhtar for et år siden for €25 mio. og sendte retur denne sommer med et tab på €10 mio.. I Man Citys tilfælde er man i virkeligheden nok ligeglad, men de er også en historie for sig selv.

Mange klubber har man hørt sige at der skulle sælges før man købte – noget man ikke rigtigt så for et par år siden. F.eks. var Robinho aftalen betinget af man fik solgt Borriello som i 11. time røg til Roma i en handel der ventes at indbringe €14 mio.. Huntelaar er røget til Schalke for ca. samme beløb, mens Kaladze har taget turen til Genoa for ca. €5 mio.. Så selvom Milans trup ser markant stærkere ud, og i mine øjne igen ligner en faktor både i Italien og Europa, så er det faktisk sket indenfor de økonomiske rammer klubben har fremsat. Godt købmandsskab i Milan – ja så har man set dét med. Oven i det har man fået Zlatan til at gå 25% ned i løn, og Robinho har givetvis også måtte give sig lidt på den konto.

Samtidig har man set at låneaftaler er ret ‘populære’. Igen (forhåbentligt) et tegn på at klubberne er en smule mere ansvarlige.

Som en samlet vurdering så synes jeg at fornemme at der blæser nye (økonomisk ansvarlige) vinde og europæisk klubfodbold – og hurra for det.

2 meninger om “Transfermarkedet”

  1. Uden at have den store kendskab til AC Milan eller italiensk fodbold i det hele taget, så tror jeg altså ikke at de to spillere vil bringe klubben helt til tops i Europa – de kampe som jeg så mod United var det ikke angrebet, der var det svage punkt på holdet, men derimod midtbanen hvor spillere som Pirlo, Gattuso og Ambrosini alle virkede utroligt langsomme og in-effektive.
    Godt nok står Boateng som midtbanespiller på Wikipedia, men han er altså utrolig offensiv, og jeg tvivler på at han får særlig meget spilletid i den kommende sæson. Flamini bliver spændende at følge, men han har jo før vist lovende takter uden rigtig at levere slutproduktet. Selvom Seedorf er gammel, så er han stadig Milans stærkeste midtbanekort efter min mening.

    Uanset hvad, så bliver det spændende, og jeg er ikke i tvivl om at Milan står meget stærkere i Serie A, men jeg mener stadig de mangler lidt kræfter på midtbanen for at kunne gøre sig i Champions League – ganske ligesom mit eget hold, Manchester United, hvor Owen Hargreaves måske er den mest savnede spiller overhovedet.

  2. Jeg er helt enig i at midtbanen var vores problem. Dét har jeg skrevet meget mere om i min analyse af Milan 10/11 :)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *