Fredagens feel-good historie

Når vi nu er efter de møgforkælede fodboldspillere ved hver lejlighed de giver os (og det er desværre ikke sjældent), så må vi også huske at give dem et klap på skulderen, når der opstår en mulighed for det. Den mulighed opstod i denne uge, og derfor kan vi godt rose Juventus‘ nye serbiske spiller, Milos Krasic.

Milos Krasic kunne ikke få sine indrejse-papirer til Italien i tide til at nå det fly, som Juventus havde booket en plads på, så da han omsider fik sine papirer valgte han at hyre en privatjet, så han kunne komme afsted så hurtigt som muligt, og dermed nå første træning. Faktisk var det så tæt, at han kørte direkte fra lufthavnen til træning!

Juventus‘ sportsdirektør var også ret overrasket over indstillingen og udtalte at han ikke rigtig kunne tro på at en fodboldspiller ville gøre sådan en ting.

Man kan vel godt argumentere for at det var det mindste han kunne gøre og det eneste professionelle, men moderne fodbold er desværre ikke skruet sådan sammen, så det er trods alt rart at se nogle spillere, der ikke føler sig hævet over god opførsel.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *