Kategorier
Debatoplæg

Premier League og de unge talenter

Vi har tidligere haft det oppe at vende på vores logemøder, men her til aften blev jeg opmærksom på en ny regel i Premier League, der træder i kraft i den kommende sæson, og som kan få stor betydning for talentmassen fremover.

Fra og med 2010/2011-sæsonen skal hvert holds Premier League-trup opfylde følgende kriterier:

  • Max. 25 spillere over 21 år. Der er ingen grænser for antal spillere under 21 år.
  • Af de 25 spillere over 21 år, skal mindst otte være “home-grown”. For at være “home-grown” skal man have spillet professionelt i mindst tre sæsoner i en klub i England, Wales eller Skotland inden sin 21.fødselsdag.

Der bliver ikke diskrimineret på nationalitet, da det vil være i strid med EU-reglerne, så de engelske hold kan altså fortsat jagte spillere under 18 i Spanien og Italien, og forsøge at få dem igennem systemet inden de er 21.

For mit eget holds (Manchester United) vedkommende vil følgende spillere tælle som “home-grown”, hvis ellers jeg har forstået reglerne: Gary Neville, Ryan Giggs, Paul Scholes, Wes Brown, Jonny Evans, Rio Ferdinand, Michael Owen, Wayne Rooney, Michael Carrick, Ben Foster, John O’ Shea, Darren Fletcher og Darron Gibson. Med 13 spillere vil United altså ikke få de store problemer med at opfylde kravet.

Reglerne er iøvrigt inspireret af Champions League, hvor det samme gælder – første positive effekt den turnering har på en national liga i mange år.

Læs mere om effekten på About A Ball.

2 kommentarer til “Premier League og de unge talenter”

Iøvrigt kan ovenstående regel jo være årsagen til at Manchester City pt. forsøger at overbevise Stephen Ireland og Shaun Wright-Phillips til at blive, selvom deres spilletid har været stærkt begrænset og begge har udtrykt deres tilfredshed med Mancini.

Alex Ferguson har desuden udtalt at han vil have en engelsk stamme på sit hold, da han mener at det er vigtigt for Manchester Uniteds “sjæl”. At der lige pludselig kommer krav fra FA’s side, der gør det mere gavnligt at have engelske spillere, gør ham nok endnu mere interesseret i engelske spillere.

Synes det er en super regel – og mange forbund kunne lære at det engelske. Navnligt ‘home grown’ delen. I CL er der i øvrigt en regel om at mindst 4 (vist nok) spillere skal være opfostret i klubben – mener at præmissen er 3 år i klubben inden de fylder 21. Det pacer naturligvis klubben til at udvikle egne spillere. Jeg synes alt i alt at der rundt omkring i fodboldverdenen er positive tegn.

Lukket for kommentarer.