Kategorier
Debatoplæg

Penge-ligaen, pt.3

Måske er mit fokus skiftet eller også er medierne fyldt med historier om de penge, der florerer i fodbold for tiden. Nu er jeg så stødt på en artikel, der tager sit udgangspunkt i at sammenligne lønningerne i fodbold med andre sportsgrene, såsom baseball, amerikansk fodbold og basketball.

Det viser sig bl.a. at Premier League er den fodboldliga med den højeste gennemsnitsløn (12.2mio. kroner om året), hvilket nok ikke kan overraske, men ligeså lidt overraskende er det at Real Madrid og Barcelona er de fodboldklubber med den højeste gennemsnitsløn med en årlig udgift til hver spiller på hhv. 35.1mio. og 33.7mio. danske kroner – det er jo groteske beløb, når de bliver sat op sådan! Man skal naturligvis tænke på at spillere som Messi, Zlatan, Henry, Ronaldo, Kaka osv. trækker det gennemsnit en hel del op, men mon ikke vi godt kan konkludere at der ikke er en eneste spiller på de to hold, der nogensinde kommer til at gå sultne i seng? Det samme gør sig gældende for spillerne hos Chelsea (29.7 mio.), Manchester United (24mio.), Arsenal (21.5mio.) og Liverpool (20.7mio.).

I en anden artikel, jeg læste, fremgår det desuden at Spanien har en ordning, der svarer til den danske forsker-ordning; altså en lov, der gør det attraktivt for udenlandsk arbejdskraft af en vis kaliber at bosætte sig og arbejde i Spanien. I Spanien er det dog lønnen, der afgør om man er kvalificeret til ordningen, og alle udlændinge, der tjener over €600.000 er kvalificerede til at få en lavere skatteprocent – loven blev iøvrigt indført i 2005 og bliver kaldt “Beckham-loven“, da David Beckham var den første spiller, der fik glæde af den.
Ganske ligesom i Danmark, benytter fodboldklubberne sig i stor udstrækning af den, og ikke mindre end 43 ud af de 60, der drager fordel af dette, er fodboldspillere. Det rigtig interessante i denne sammenhæng er at den normale skatteprocent i Spanien ligger på 43%, men de 43 heldige fodboldspillere slipper med 23% i skat – til sammenligning betaler højtlønnede fodboldspillere i England 50% i skat, hvilket giver de spanske klubber en konkurrencemæssig fordel, når der skal købes spillere. Jermaine Pennant, der pt. spiller i Real Zaragoza tjener pt. hvad der svarer til £49.200 om ugen, men hvis han skulle have en tilsvarende nettoløn i sit hjemland, skulle den engelske klub punge ud med £80.000 om ugen!

Der er dog andre tider på vej, idet at Beckham-loven er på vej til at blive afskaffet, hvilket naturligvis sætter sindene i kog hos de spanske fodboldledere. La Ligas præsident, José Luis Astiazarán, ser faresignalerne for en liga, som han udtaler følgende om:

Objektivt set er Spansk fodbold det bedste i verden. Spanien vandt EM 2008, Barcelona Champions League og vores liga er den bedste, bedre end den engelske.

Objektivt er måske så meget sagt.. Nå, men han bakkes op af sin vice-præsident, Javier Tebas, der forudser mørke tider for spansk fodbold:

Om nogle få år vil vores liga være gennemsnitlig fordi den ikke længere vil være attraktiv for verdens bedste spillere. Det er slutningen for stjernernes liga.

En del af spansk fodbolds klubledere giver vicepræsidenten ret – men ikke udelukkende pga. den ændrede lovgivning! Det viser sig nemlig at engelske klubber ikke er de eneste, der står i gæld. Overraskende (for undertegnede ihvertfald) så har Barcelona en gæld på ikke mindre end €350mio., imens det vel er knap så overraskende at Real Madrid, personificeret ved Florentino Perez, lånte over €150mio. sidste sommer for at få råd til deres Galacticos. Valencia skylder over €600mio. væk – en situation, der er opstået fordi den globale finanskrise ødelagde deres plan om at sælge ejendomme; nu står klubben med to stadions: et de ikke kan sælge og et de ikke har råd til at bygge færdigt! I den anden Madrid-klub, Atletico, er gælden på over €300mio., La Coruna skylder €120mio. væk og krisetegnene har lige vist for første gang i Villareal, der lige har haft besvær med at udbetale løn til deres spillere.

Det er de mindre klubber der er mest i farezonen i Spanien, primært pga. tv-rettighederne. I modsætning til f.eks. England hvor tv-pengene deles ligeligt mellem klubberne, så forhandles der individuelt i Spanien, og Real Madrid og Barcelona står til at modtage ca. €120mio. hvert år, imens en ellers stor klub som Valencia kun står til at modtage €30mio.!

Den finansielle situation sætter også sit præg på det sportslige, og selvom den spanske liga måske har to af de bedste hold i verden, så er den også gået hen og blevet kedelig ifølge Eduardo Bandrés, tidligere præsident i Real Zaragoza. Han bakkes op af Sevillas sportsdirektør, Monchi, der mener at den spanske liga minder ham om den skotske, og Villareals ejer, Fernando Roig, peger også på at ligaen er forudsigelig og kedelig med dette meget sigende citat:

15 clásicos på Bernabéu og 15 på Nou Camp ville blive lidt kedeligt, ville det ikke?

Som en sidste bemærkning her på falderebet, så vil de engelske politikere nu gøre noget ved sagen – det er trods alt valgår derovre – og et af forslagene er bl.a. at når klubberne bliver sat til salg, så skal fansne have ret til at købe op til 25% af klubben, så man undgår de store udenlandske investorer, der bl.a. har sat Liverpool og Manchester United i dyb gæld. Om det forslag nogensinde bliver til noget er nok tvivlsomt, men det viser dog at problematikken er gået op for politikerne, og at der skal gøres noget. Hellere før end senere.

Der er masser af stof til eftertanke – og masser af ting at diskutere næste gang vi mødes!

Kilder:
Premier League footballers not the richest on the planet – revealed
Domination by Barcelona and Real Madrid making Spain the new Scotland