Kategorier
Debatoplæg

Portsmouths nedtur kan få store sportslige konsekvenser

Som det nok er de fleste bekendt, så har Portsmouth pt. så store økonomiske problemer, at konkursen truer lige om hjørnet – faktisk kan den blive en realitet i næste uge, hvor klubben igen skal stå ret for de engelske myndigheder, der har et tilgodehavende hos klubben på ikke mindre end £7.4mio.!

Hvis det skulle ske at Portsmouth bliver erklæret konkurs, vil holdet automatisk blive trukket ud af Premier League, og alle spillerne vil blive fritstillet. Der er et par sidebemærkninger i den forbindelse, og den illustrerer to vidt forskellige indstillinger til penge:

  • David James har frivilligt givet afkald på en klausul i sin kontrakt, der gjorde at hvis han spillede mere end 20 kampe i denne sæson, så skulle hans kontrakt automatisk forlænges. For det første så har klubben ikke råd til at forlænge med ham, da han er en af de højestbetalte spillere på holdet. For det andet vil James naturligt nok gerne spille så mange kampe som muligt i et VM-år, og det ville være ret surt, hvis han blev tvunget til at sidde på bænken, fordi klubben ikke havde råd til at sætte ham på banen. Det er en win/win-situation.
  • Sol Campbell, der i starten af sæsonen rykkede til 4.divisions-klubben Notts County, hvor han fik en kæmpe-løn, men efter ganske kort tid fandt ud af at niveauet ikke var højt nok (DOH!), har nu valgt at sagsøge Portsmouth for £1.7mio., som han mener at han har tilgode i de såkaldte image rights og bonusser. Bevares, hvis manden har tjent pengene skal han også have dem, men det ville nu klæde en mega-millionær at give klubben en chance for at komme på benene igen inden han går direkte efter struben, ganske som de gav ham chancen, da han var uønsket i Arsenal. Iøvrigt var Campbell anfører i Portsmouth

Nå, men tilbage til de sportslige konsekvenser. Tabellen i Premier League ser i skrivende stund således ud:

Hvis Portsmouth bliver erklæret konkurs og smidt ud af Premier League, så får det to umiddelbare konsekvenser: Der vil kun være to nedrykkere fra ligaen, men endnu vigtigere: alle de kampe som Portsmouth har spillet hidtil vil blive annulleret, og dermed vil tabellen komme til at se sådan her ud:

Især Manchester City og West Ham kommer til at mærke det – sidstnævnte vil rykke under nedrykningsstregen..

Umiddelbart synes undertegnede at systemet er ret unfair for de hold, der har vundet mod Portsmouth og nu kan risikere at få fratrukket deres pointhøst – til gengæld må de hold (kigger mod Liverpool…), der har tabt til klubben fra sydkysten sidde og gnide sig i hænderne over at det ingen konsekvenser får.

Jeg foreslår at vi snakker videre om dette emne til næste logeaften…

(Tak til Bold.dk for screenshots af tabellen.)

4 kommentarer til “Portsmouths nedtur kan få store sportslige konsekvenser”

Jeg er enig Kim – det er vi simpelthen nødt til at tage op. Jeg er af den overbevisning at jeg faktisk håber Portsmouth må lukke og slukke – og det er ikke fordi at Liverpool har åbenlyse fordele af at det sker. Jeg mener bare at hvis klubberne konstant bliver reddet i sidste øjeblik vil alvoren aldrig gå op for alle dem, der hele tiden pressen økonomien i de respektive klubber. En konkurs vil være en øjenåbner for mange i England men jeg tror desværre at Portsmouth bliver “reddet”.

Jeg håber derimod IKKE, at Portsmouth bliver plukket ud af ligaen. Og det er ikke pga. min lille svaghed for The Hammers. Men jeg mener det skader mere end det gavner, hvis man midt i en sæson ændrer konkurrenceforholdene markant for deltagerne, således at nogle oplever at blive tildelt en åbenlys fordel, mens andre må acceptere at blive ringere stillet, uden selv at have et ansvar for det. Og det er markant, hvis det i sidste ende er udslagsgivende for ligaplaceringer, herunder særligt de ligaplaceringer, der er adgangsgivende til den kommende sæsons turneringer. F.eks. CL, Euro-liga og PL. Det ville f.eks. være et meget stort slag – apropos økonomi – at blive degraderet til The Championship. Det ville ikke kunne opfattes anderledes end at den eller de klub(ber), der taber på situationen, hæfter solidarisk med – i dette tilfælde – Portsmouth. Og det er helt urimeligt. Hvem skulle i øvrigt dække de økonomiske tab, de “tabende” klubber ville blive påført?

Jeg ved ikke hvordan det foregår i dag, men min holdning er, at klubbernes budgetter bør endevendes og godkendes før sæsonstart, for på den led at have et års (en sæsons) gyldighed. Således at strukturen og konkurrenceforholdene er kendt ved sæsonstart, og holder (minimum) en sæson ud i fremtiden.

Hekt enig med Matias. Det kaos det ville meføre overskrider langt effekten ved at smide Portsmouth på porten. Jeg mener at klubberne før hvert transfervindue skal godkendes til at handle samt at de skal have godkendt deres lønbudget før sæsonstart. Læste den anden dag at PL står for 45% (så vidt jeg husker) af den samlede gæld hos fodboldklubber i Europa – synes det er en farlig udvikling. Liverpool ligner i mine øjne – sorry Bo – et godt bud på en kommende Lazio.

Der var vist lige et ekstra emne til den 12. også 🙂

Lukket for kommentarer.