Kategorier
Anekdoter

Mido – ikke fodboldspiller for pengenes skyld

Da transfervinduet lukkede igår, var Mido en af de spillere der rykkede klub. Det er ikke noget nyt for ham, må man sige, for i hans relativt korte karriere (han er 26 år gammel), har han allerede formået at være på lønningslisten i flg. klubber:

  • El Zamalek
  • Gent
  • Ajax
  • Celta Vigo
  • Marseille
  • Roma
  • Tottenham
  • Middlesbrough
  • Wigan
  • El Zamalek
  • West Ham

Mido er til tider blevet kaldt et problembarn, der havde svært ved at tilpasse sig og havde den forkerte indstilling til tingene, men det bemærkelsesværdige i gårsdagens skifte til West Ham er hans løn: £1.000 om ugen. Han tjener med andre ord omkring kr.440.000 om året på at spille fodbold fremover, og det må vel siges at være den absolut laveste løn i Premier League! Og så fristes man til at rose ham for at sætte karrieren og fodboldspillet højere end lønnen – hvad mange andre spillere nok godt kunne lære noget af – men så dukker der et gammelt interview op med ham fra tiden i Tottenham, hvor han blev spurgt, hvad han ville være blevet, hvis han ikke var blevet professionel fodboldspiller… Hans svar? Tjo, det lød sådan her:

Probably nothing. My family is very rich.

Den lader vi lige stå et kort øjeblik…

4 kommentarer til “Mido – ikke fodboldspiller for pengenes skyld”

Nå ja, men det er da – i det mindste – ærlig snak. Og forfriskende arrogant og uden omsvøb for en gangs skyld. Fodboldspillere, og mange andre prof. sportsfolk, har det ellers med at være vanvittigt kedelige og forudsigelige i deres udtalelser. Denne her fra Mido, er i da i hvert fald morsom.

Og udtalelsen bekræfter jo sådan set kun din påstand om, at han ikke spiller fodbold for pengenes skyld, hvorfor jeg ikke helt kan placere dig “men”, i forhold til samme. Uden at vide det, kan den – udtalelsen – dog måske være opklarende for Midos lidt besynderlige tilgang til sit erhverv. Han har sikkert været vant til at få hvad han peger på, og går det så lidt skævt, så gider han ikke rigtigt at kæmpe for at få det til at glide igen. Ligeledes har han heller ikke haft et økonomisk motiv for at få det til at glide. Han spiller bare fodbold for fornøjelsens skyld, og er tilfældigvis havnet i den professionele del af gamet, fordi han er ualmindelig dygtig til spillet. Det kan jeg da i grunden godt blive lidt irriteret over. Jeg skulle da lige have haft hans talent, så skulle I edderman’me have set en gloværdig karriere.

For sagen er jo, at han er en fremragende fodboldspiller. Når han gider. I tiden i Ajax, var han bedre end holdkammeraterne Zlatan og van der Vaart. For real. Zlatan kunne få publikum til at holde vejret med hans driblinger, og van der Vaart kunne henrykke samme med hans knivskarpe afleveringer, men det var Mido der med sine løb, med sin placeringsevne og med sin fysik åbnede modstandernes defensiv. Hans statistik taler i øvrigt for sig selv: 21 mål i 40 kampe, hvoraf han vel i kun godt halvdelen af kampene, var starter eller spids (9’er). Der blev snakket lidt i krogene om at hente ham tilbage til Amsterdam her i vinterens transfervindue, men da Pantelic fungerer udmærket, blev idéen droppet. Jeg havde nok valgt Mido.

Der var såmænd ikke noget negativt omkring Mido i indlægget. Den eneste grund til at jeg brugte ordet “men” er, at det havde været mere beundringsværdigt, hvis han IKKE havde sikret sin fremtid økonomisk på den ene eller den anden måde.
Jeg er fuldstændig enig i at det er en fed udtalelse og rart at høre lidt rene ord for pengene for en gangs skyld.

Sådan læste jeg det heller ikke… jeg kunne bare ikke helt placere det, så det gav mening. Nevermind. Jeg synes at der kommer flere eksempler på spilletid frem for højere løn i denne tid. Eller det er måske bare først nu, at jeg er begyndt at lægge mærke til den begrundelse for forskellige spilleres klubvalg. Zanka valgte FCK på den konto (fravalgte Arsenal), Jacob Poulsen valgte AGF frem for Lazio, Martin Jørgensen ligeledes AGF, som forlod Fiorentina af den grund, Pantelic tog til Ajax i stedet for Werder Bremen osv.

Du har ret, og her synes jeg især at Jacob Poulsens valg er modigt og beundringsværdigt – han sætter drømmen om VM højere end økonomisk uafhængighed resten af livet… Martin Jørgensen går også ned i løn for at få mere spilletid, men spørgsmålet er om ikke det skifte var sket til sommer alligevel, for manden er vel tæt på pensionsalderen?

Lukket for kommentarer.