Jeg må lige af med et hurtigt raseri-anfald her på bloggen, og denne gang drejer det sig om et af de emner vi tidligere har diskuteret i logen, nemlig kvindelige fodboldværter.
Vi er jo stort set allesammen enige om at de generelt ikke har den fornødne fodboldviden og udelukkende er ansat for at pynte på skærmen, men her i juledagene blev jeg opmærksom på endnu en kvindelig vært, og jeg må sige at hun tager prisen som den absolut værste overhovedet: Line Bilenberg fra Canal9.
For det første var det tydeligt at hun ingen forstand har på fodbold, og for det andet sad hun tydeligvis og flirtede med Morten Bisgaard og nikkede ivrigt til alt hvad der blev sagt, men – hvis man ellers kan sige det, når det drejer sig om tale – fuldstændig ude af takt. Hun sad altså og nikkede under alle sætninger på tilfældige tidspunkter, og ikke når en pointe blev fremført. Det er decideret skammeligt og pinligt at de danske fodbold-seere skal trækkes med sådan en ko!
Nu er jeg så blevet opmærksom på hendes fortid, og get this: hun er tidligere redaktør på modemagasinet Bazar!!! WTF! Man troede ikke det kunne komme længere ud, end da den største kanal på det danske tv-marked satte en badmintonspiller til at være fodboldvært (iøvrigt i samspil med en dilletant af en radiovært), men at ansætte en kvinde fra et modemagasin er sgu’ alligevel det værste, jeg nogensinde har hørt om!
For fanden mand, jeg sidder og bliver helt aggressiv! Tommy Troelsen tilbage på skærmen nu…
2 kommentarer til “Kvindelige fodboldværter – kan det blive meget værre?”
Hvor er jeg glad for det du skrev det Kim! Jeg sad og så det samme og det er jo helt horribelt. Hvordan hun har fået det job tør jeg ikke engang tænke på men hun er jo med til at trække hele den kvindelige stand ned med hendes uvidenhed, der dog gør det ganske underholdende at kigge på.
Den evindelige medvært(inde)-nikken, er til at få spat over. Det er desværre ikke isoleret til sportsudsendelser, men finder også ofte sted f.eks. i Nyhederne på Tv2. Det er virkelig så grimt. Tænk sig at man skal se på en nikkedukke, som skulle denne godkende medværtens(indens) ord, efterhånden som de bliver sagt. “Ja, det er rigtigt, det han/hun siger”. Andre gange virker det som om nikke-sygen skal fungere som en sikring får, at et spørgsmål eller problemstilling bliver forstået. Og der mener hovederne altså at det er bedre at nikke, som tegn på en fuldstændig forståelse, end at lade ordene i det efterfølgende svar, tale. Og hvor efterlader det så én selv? Jo, siddende foran skærmen, mens man gør lige præcis det modsatte: Ryster på hovedet, mens ens fokus for længst er fjernet fra det verbale indhold (det er måske i virkeligheden dét, der er planen… at lave alle mulige udenoms-fjollerier, så et tyndt indhold slipper ubemærket igennem?).
Da jeg også har set det på CNN og BBC, kan jeg ikke tro andet, end det er en trend, der har ramt branchen. Ufatteligt, at man så ukritisk har taget den del til sig.